I dine Øjnes Vekslen
jeg fulgte Aarets Gang.
Jeg husker Formiddage,
der flimr ed i April.
Da var de lutter Smil
og ubekymret Sang.
Skønt det var næsten Vinter
og Luften endnu var kold,
du var i Vaarens Vold!
Jeg saa i dine Øjne
de nye Bøges Glans,
de ganske unge Bøges
dunede Silkeglans . . .
Din Gang blev som en Dans!
Skønt vi endnu var nær ved
vor graa, duftløse Vinter,
det var mig som jeg an ed
i din korte, kaade Aande
et Pust af Hyacinther!
Hin første svimmelfulde,
saa tøjlesløse Vellugt,
der vælter over Mulde,
som skyller over Sanserne
og risler over Hjertet,
til det drukner i en Vellyst,
der næsten er en Vaande . . .
Du var bespændt af Foraar —
Og det vaagned i din Aande!