Den kommer en Dag — hvorfra . . . hvorfra?
og gør alle Kvindernes Bryster saa bange,
i de Tider da Dagene lyser saa lange,
og Hjerterne bliver saa tunge og trange.
Den kommer en Dag — hvorfra . . . hvorfra?
Den kommer en Dag — hvorfra . . . hvorfra?
Der er Øjne der bliver saa blanke og blide.
Der er Øjne som sygner og hemmeligt lide.
Der er Læber som kruses, og Læber blir hvide.
Den kommer en Dag — hvorfra . . . hvorfra?
Den er der en Dag — hvorfra . . . hvorfra?
Den er der, som Elskoven er i en Kvinde,
en Morgen hun vaagner — og Dage skal rinde;
men fra det Gry har hun Solen i Sinde.
Den er der en Dag — hvorfra . . . hvorfra?
Den er borte en Dag — hvorhen . . . hvorhen?
Kom den fra Øer der voksed af Havet,
som ligger i Verdner af Vande begravet,
og som Ingen skal kende: de tages af Havet.
Den er borte en Dag — hvorhen . . . hvorhen?
som Øer der fødtes og toges af Havet . . .