Enkelt Røst.
Hvem bygger Ridderen en Borg?
Kor.
Vi Murere!
Naar Stenene er hugne
og Maalene er stukne,
vi lægge Grunden dybt og vel,
og rejse da et kunstigt Fjeld
med Taarne og med Tinder!
Af Ilden selv de Stene smaa
blev hærded til mod Ild at staa,
naar kløgtig Haand dem binder.
Enkelt Røst.
Hvem sætter os saa Taget paa?
Kor.
Vi Tømrere!
De stærke Ege skrælles,
med dem skal Borgen tjældes!
Vi save dem, vi ave dem,
vi hejse dem, vi rejse dem,
og plante Kranse-Faner!
Fa’r Noah var en Tømmermand,
Sankt Josef han var ligedan,
saa vi har gode Aner!
Enkelt Røst.
Hvem skaffer os saa Træværk i?
Kor.
Vi Snittere!
I Højeloft og Kamre
vi høvle og vi hamre!
Med Sav og Bor og Tommestok
vi tavle Gulv og Brædt og Blok,
og snitte Loftets Planker;
saa snedkre vi dem Bord og Bænk
og smykke baade Skab og Skjænk
med Roser og med Ranker.
Enkelt Røst.
Og hvem vil skaffe Brød paa Bord?
Kor.
Vi Bagere!
Den Sæd I gik og mejed
kan I hos os faae vejet,
og vi har altid dagligt Brød,
mens Ovnen blusser varm og rød,
saa vi kan ikke klage!
Det gaar os bedre nu mintro
end Staklen hos Kong Farao,
vi mele vores Kage!
Enkelt Røst.
Men hvem gjør Riddersmanden glad?
Kor.
Vi Kypere!
Naar Sulefad han vrager,
og Vildtet ej ham smager,
vi skjænke ham den gyldne Vin,
som selv drak Sommersol ved Rhin, —
da kommer han til Kræfter!
Han klapper paa sit gode Sværd,
og sjunger om sin Manddomsfærd,
— kom Brødre, følg ham efter!