† Henrik Hertz
4. Marts 1870.
4. Marts 1870.
Du gamle Sanger, som i Livets Kveld
endnu var sjælefrisk og sjælevaagen,
som havde Lys og Farver i din Sjæl
til Billeder, endnu i Aftentaagen!
som ej til Klap og Takord bød Dig frem,
men nøjet var med Folkets Smil og Taarer,
som stille mejsled i dit stille Hjem
det »favre Ord« som fryder og som daarerl
Med Savn vi sukke ved din aabne Grav:
Tak! Tak for Alt, Du gav!
Din Digtning er saa rankt et Sommertræ,
ej af de mægtige, men af de fejre,
opelsket i de stille Tiders Læ,
før Stormene begyndte sig at lejre.
Den ligner Lønnen med de blanke Skud,
et nordisk Træ, men som et Sydens dannet,
hvert enkelt Blad saa kunstigt tunget ud,
og dog det ene ikke ligt det andet.
Hvor var den rig, den Krans, Du gav os hen!
Tag fattigt Grønt igjen!
Hvo mægted med saa fin, saa klar Forstand
hver Sprogets Hvisken, hvert dets Fald at høre, —
og dog Du vandred i et Tausheds Land,
og for din egen Sang var lukt dit Øre!
Men hist, i Klangen af hint Englekor,
Du måned frem i Kæmpevisens Ramme,
dit løste Øre skal fornemme Ord,
som ingen Dødelig formaar at stamme.
Guds Fred og Naade være med din Sjæl!
I Jesu Navn Farvel!