Christian Richardt

Ved et Jubilæum

Væxten altid er fra oven:

af Guds Almagt voxer Skoven,

af Guds Aand hans Menighed;

men han vil, at vi hernede,

vi skal om hans Vingaard frede,

og i Haab arbejde med.

Du vor gamle Sjælehyrde,

Du har baaret Dagens Byrde

som en trofast Vingaardsmand;

gravet om den unge Ranke,

støttet den mod Korsets Planke,

vandet den af Livets Vand.

Ikke tog Du af dit Eget,

men paa Bethlehem Du peged,

viste hen til Livets Sol;

lærte mange syge Sjæle,

med et Fadervor at knæle

for Alverdens Naadestol.

Hav da Tak for Ordets Varme,

Tak for Trøst fra mange Arme,

Tak for aaben Vennehaand!

Fredens Gud dit Arbejd signe,

saa din Aftenfred maa ligne

den, han skjænkte Simeon!