Adam Oehlenschlägers Minde
April 1868.
April 1868.
Forlængst er Skjalden lagt i Muld;
men end Aladdin gnider Lampen,
og Thor mod Jætter gaar i Kampen,
og Hro og Helge holde Jul.
En anden Slægt han hjemveesmelter,
og for vort Blik han Stenen vælter,
som skjulte Kæmpehøjens Guld.
Trindt Sangens Mark bar fattigt Straa.
Da saae han, vakt af Drømme blide,
sin unge Musa ved sin Side, —
som Adam engang Eva saae.
Og han tog til med Kæmpestyrke
et Sangens Eden op at dyrke,
hvor Ax hos røde Roser staa.
Og stod som Adam han for Fald,
blev Bjørnestrengen tam i Tonen,
det er dog ham, der bærer Kronen,
vor Konge og vor Mesterskjald.
Skal Sangtid nu med Spydtid skifte,
tak dobbelt ham, som mægted vifte
fra Heltesværdet Rustens Skal!
Men vil I flette Kransen ret,
da elsk som Axel, kæmp som Krage!
Giv Fremtids Skjald en Arv at tage,
at Danmark ej sig jodler træt!
Mens Sangen brat fra Lunden svinder,
gaa ud og gjør os store Minder!
Da døer ej Oehlenschlägers Ætt.