Carl Ploug (1813–94)

Nu aabnes Riddarholmens Kongebolig,

Hvor Døden holder Hof og Mindet Dom;

Hvor megen Sjæleangest sover rolig,

Og Maalet staaer for mangen Stræben tom;

Hvor Usselhed er lagt ved Storheds Side,

Graahærdet Kløgt ved Tant og Børneleg,

Den myge Stengel ved den stærke Eg

Og haardfør Manddom mellem Qvinder blide.

Nu aabnes denne Hal, hvor Sveas Ære

Har i Aarhundreder holdt Riddervagt

For hvad det bar af Navne folkekjære,

Af Heltegjerning og af Herskermagt;

Mens fra det slanke Taarn Ligklokken ringer,

Den tause Skare bølger sig derind,

Med Sorg ei blot i Mine, men i Sind; —

Sin Drot til Hvile Tvillingfolket bringer.

Hvo var han? Eier hele Ættelængden

Af Sveakonger ingen Roes som hans?

Steg som en Gran paa Fjeldet over Mængden

Han ved sin Herskeraand, sit Snilles Glands?

Fløi som et Meteor han gjennem Tiden,

For vanfør Slægt et blodigt Tugtens Ris?

Kom han fra Valen hjem med Seirens Pris

Og styred vældig, hvad han vandt i Striden?

Har, som den Største under Marmordækket,

Han Troens Frihed kjøbt for eget Blod?

Har som hin „unga hjelte” han forskrækket

En kraftløs Old ved eventyrligt Mod?

Har han befæstet en forfalden Throne

Ved Lovens Støtte og ved Magtens Bolt?

Har, som sin Fader, Skæbnens Hjul han holdt,

Og af en enkelt gjort en dobbelt Krone?

Nei, han har kun kjendt Fredens gyldne Dage,

Og kun udført dens nøisomme Bedrift;

Ei mange Blade har hans Kongesage,

Paa intet af dem læses blodig Skrift.

Han har kun staaet med Gevær paa Skulder,

Som Vagt for Norden og dets Grændseled,

Og stræbt med venligt Sind og ærligt Meed

At fjerne og at dæmpe Kampens Bulder.

Han har ei spundet egennyttig Rænke.

Og ei strakt efter Næstens Gods sin Haand;

Og aldrig har han smeddet Bolt og Lænke,

Men vel med Lempe løst forrustne Baand;

Han har ei sat i Kronen nye Stene,

Men han har dulgt Metallets kolde Glands,

Og slynget om den gyldne Ring en Krands

Af Egeblade og af Blomstergrene.

Og hvad skal Saga veie, om ei Manden,

Hans Hjertelag, hans Tankes frie Flugt,

Det, han ei tog paa Borg hos nogen Anden,

Men af sit eget Forraad har forbrugt?

Om han blev baaret frem af Lykkens Vinde

Og løftet høit af Hændelsernes Spil —

Kortsynet Samtid kan det lede vild,

Men ikke Efterverdnens Syn forblinde.

Lad ham, der gjemmes nu i Egekiste,

Da have feilet Meget eller Lidt;

Lad ham ha’e villet fremad heller liste,

End ile mod sit Maal med raske Skridt;

Lad ham ha’e standset foran mangen Skranke,

Ja, være seilet vild paa Tvivlens Hav;

Han var dog — det skal siges ved hans Grav —

Han elsked Mennesket; han saae en Broder

I Vadmelskoften, som i Fløielskrud,

Og æred Præget af den fælles Moder

Selv der, hvor det var næsten slettet ud.

Fra Livets høie, solbelyste Tinde

Han saae ned i dets mørke, trange Vraaer

Samfundets skjulte Brøst og dybe Saar

Og vilde Lægedommen for dem finde.

Han saae igjennem Fængslets tykke Mure

Den skumle, trodsige, fortabte Hjord,

Som stængtes der, lig vilde Dyr, i Bure

Og drev hinanden frem i Lastens Spor;

Han saae Fordærvelsen af Straffen vælde,

Og Brøden voxe op af Lovens Bud; —

Hans Mildhed soned gammel Haardhed ud,

Og Haabet lyste i den dunkle Celle.

Han saae en giftig Slange boe og bygge

Ved mange Hytters tomme Arnested,

Og sluge Mandens Løn og Qvindens Lykke,

Og suge Slægtens Styrke Led for Led;

Da flokkedes hans bedste Mænd paa Tillie,

Og manget sandt og kjærligt Ord blev talt,

Og Fristelsernes Overmagt blev qvalt

Ved Lovens Magt og Kongens ædle Villie.

Og skjønt han fødtes fjernt i Sydens Dale,

Hvor Druen modnes, og hvor Pinien groer,

Og skjønt han nemmed fremmed Sæd og Tale,

Før han blev plantet om i høien Nord,

Saa voxed han dog fast til denne Stamme;

Dens Marv og Saft gik over i hans Blod,

Hans Hjerte trak sin Næring fra dens Rod,

Og elsked Norden med en Sydboes Flamme.

Han elsked dette Klippeland, hvis Tykke

Paa een Gang er saa fattigt og saa rigt;

Hvis Vinter er saa lang en Natteskygge,

Hvis Sommer er et kort, men deiligt Digt;

Hvor Malmens blanke Aare groer i Bjerget,

Men Dalens Jordbund giver sparsomt Brød;

Hvis Folk, med Øiet lyst og Kinden rød,

Har Kraft at smedde og at svinge Værget.

Han elsked disse Folk, hvis Spir han førte,

Som deres ægte, førstefødte Søn;

Hans Tanke, Hu og Gjerning dem tilhørte,

Og deres Kjærlighed han fik i Løn:

Han elsked deres Sindelag og Tale,

Og leved deres Liv i egen Borg;

Han delte deres Glæde, deres Sorg.

— Nu sørge de for ham, som er i Dvale.

Han elsked deres Skat af store Minder,

Som de har gjemt i Saga og i Sang,

Om raske Idrætsmænd og ædle Qvinder,

Som skabte Nordens Magt og Roes engang;

Han elsked Haabet, Oldtids Minder vakte

Igjen i hver en stolt og mandig Sjæl,

At Nordens Stamme, naar den vil det selv,

Kan nu og altid egen Skæbne magte.

Han saae en Trang hos Nordens Ungdom fødes,

En hellig Følelse, en Broderaand;

Han saae dem længes, drage ud og mødes,

Og jublende forenes Haand i Haand;

Han saae dens Bauner høit mod Himlen stige

Fra Norges Fjelde, som fra Fyrisval;

Han saae den lyst i Fred fra Kundskabs Hal,

Og døbt i Blod ved Thyras brustne Dige.

Da rørtes Kongens Hjerte, og hans Tanke

Sprang som en rustet Pallas frem deraf;

Da skued han udover Livets Skranke,

Udover Døgnets Dont og Nuets Krav;

Da saae han Nordens Fremtid herlig grundet

Paa Folkenes gjenfødte Broderaand;

— Da rakte han sin kongelige Haand

Til trofast Broderforbund over Sundet.

Den blev ei greben, og sank mat tilbage.

Det var hans sidste Kraft, hans sidste Syn;

Thi Kongers Konge havde talt hans Dage,

Og Dødens Mørke daled paa hans Bryn.

Som Moses, Grændsebjerget kun han naaede,

Og skuede Forjettelsernes Land;

Han skulde kun betræde Ørknens Sand,

Og Nordens Fremtid er en uløst Gaade.

Lad Kræmmerkløgt nu kalde ham en Drømmer,

Lad harsk og skimlet Visdom vrage hans;

Historien kommer efter os og dømmer,

En rækker den en Ferle, En en Krands.

Vee den, som sov, naar Morgenklokken ringed!

Vee den, som spildte Øieblikkets Gunst!

Men den har ikke været til omsonst,

Hvis Sjæl en mægtig Tanke har bevinget.

Jer, Nordens Ungdom, stævner jeg til Møde

Om Kisten, der er baaret hen idag,

I, som af Broderaandens Luer gløde,

I, som vil aldrig svigte Nordens Sag,

I, som har seet hans høie, aabne Pande

Og lyttet til hans milde, varme Ord,

Og taget det igjen i Jubelchor:

„Strid er umulig mellem Nordens Lande”, —

I skal hans Minde holde høit i Ære!

Hans Grav skal være Jer et Valfartsted!

Hans Tanke skal I ud i Livet bære,

Og lægge i dets Agre ned som Sæd!

Da skal den spire op, naar Solen stiger,

Og skyde høit, af tunge Kjerner fuld,

Og modnes og bedække med sit Guld

Hver Tue og hvert Fjeld i Nordens Riger!

Lad Hvælvingen da lukkes, hvor han sover,

Den trætte Svea- og Normannadrot!

Mens Tiden gaaer sin stride Gang derover,

Det skal ei glemmes, han har ment det godt.

Er ei hans Villie altid Gjerning vorden,

Har ei hans Gjerning altid baaret Frugt,

Sandt er det dog: da Oscars Liv var slukt,

Da var en ædel Fyrste tabt for Norden.