„Danmark, Du Perle, der svømmer paa Vove”!
Dig vil vi prise, og Dig vil vi love,
Mens vi har Aande og Klang i vort Bryst.
Du af vor Arv er det dyreste Stykke,
Du er vor Hæders livsaligste Smykke,
Hjerternes Attraa og Øinenes Lyst.
Tyv skal ei stjæle Dig, medens vi sove,
Og lad den mægtigste Ransmand kun vove,
Om han kan slukke Dit Lys i sit Skrin!
Du skal ei sælges til trælbaarne Sjæle!
Du skal ei knuses af fremmede Hæle!
Du skal ei kastes for vendiske Svin!
Havet har slebet Dig Formerne bløde,
Solen har lært Dine Kinder at gløde,
Og i dit Blik luer Stjernernes Glands:
Spillende stedse i rigere Farve,
Skal efter Fædre Dig Sønnerne arve.
Funklende Led i den nordiske Krands!