De nordiske Naturforskere
(Juli 1860)
(Juli 1860)
Det er engang Naturens Lov,
At Alt, som lever, ei skal vare:
Den gulner snart, den grønne Skov,
Snart tier Luftens Sangerskare;
Men røres Aand i Livets Færd,
Da er den Evigheden værd,
Og Fremtidsspirer i sig bær’,
Som voxe frem i nye Former.
See, dette Samlivs Sommerglands
Sig snart bag Horizonten fjæler,
Og gjennem Glædens Vedbendkrands
En Afskedstaare alt sig stjæler;
Men kom vi hid i Sandheds Hverv
Og offred hver sin Kundskabsskærv,
En kun sit Korn, men En sin Kjerv, —
Saa kom vi ei forgjæves sammen.
Og enten vi skal atter sees,
Hvad heller vi maae Forfald melde,
Saa skal forvist fra denne Kreds
Et Fremtidsliv engang udvælde:
En fælles Stræben, fælles Krig
Mod Løgn og Dumhed, Falsk og Svig
En fælles Seir, en Høst saa rig,
Som vore Øine ei kan maale.
Og de, som fjernt fra os end staae,
Fordi vor Idræt ei de fatte,
For dem skal Sandheds Lys opgaae,
Og de faae Lod i Aandens Skatte;
Og de skal følge i vort Spor
Og bygge sig et fælles Nord,
Hvor Broderenigheden boer
I Ly af Videnskabens Tempel!