Til min Datter i Norge
Den 3die September 1847.
Den 3die September 1847.
Elskte Barn! saa smiler atter i September Fødselsdagen,
Snart mit lille Brev paa Bølgen bringer til dig Dampedragen.
Bøn til Himlen om Marias Lykke staaer i dette Brev;
Og den gode Gud opfylder, hvad en kiærlig Fader skrev.
Denne Gang jeg ikke Bøger sender, men en Silkekiole;
Og hvad Smagen angaaer, tør jeg paa Raadgiverinden stole.
„Hvis han ikke blier fornøiet,” lod hun sige gamle Ven,
„Kan han gierne Silketøiet strax faae byttet om igien.”
Skiøndt jeg nu tilstaaer, jeg ynder meer de klare, lyse Farver,
Vil jeg gierne troe, jeg blændes af den gamle Modes Larver;
Og saa sender jeg da Kiolen, med Lykønskningen dertil,
At du slide den med Helsen, som de andre Klæder, vil.
Hvor din Munterhed mig glæder! Du har skuet Norges Vælde,
Og til Baads, til Hest du Toget giorde til Hardangers Fielde,
Skued vældigt Fossen bruse. Fader maa beskæmmet staae,
Som for Hedens Skyld i Sommer ei engang Troldhætten saae.
Gierne jeg mig Fieldet tænker, jeg mig det kan forestille;
Men mit Faderøie dvæler her dog heller ved det Lille:
Grandt jeg Harald seer og Adam giøre Toget med som bedst,
Surrede som Bylter begge til en damesadlet Hest.
Endelig den store Skiønhed ei Maria kunde taale,
Og da det blev alt for deiligt, gav hun høit sig til at skraale.
Alting kan man overdrive, Fanden er en Kunstner stor,
Og den grandiose Skiønhed stundom i et Helved boer.
I en saadan Gryde dypte Dante just sin Pensel ofte;
Engelen, som stred med Jacob, vred ham reent af Led hans Hofte.
Men — hvad spotter jeg det Store? Mod Hardangers Kæmpestat
Siælland er med samt sin Grønhed en Tallerken med Spinat.
Herregud! hvad skal man sige? jeg spadserer fra min Stue
Lidt omkring paa min Tallerken med Spinaten, som en Flue.
Nylig jeg vor Koch besøgte; Fredriksborg sin gamle Blok
Aabned, og jeg fandt mig huldt omringet af den kiære Flok.
Der jeg var i tvende Dage; jeg besaae de gamle Sale,
Hvor, med Guldknap paa sit Spanskrør, Christian førte fyndig Tale.
I et eensomt Kammer viste man mig Struensees Portrait,
Smukt og blond — som Een, der tog sig denne Verden saare let.
Ogsaa var jeg længer ude, skiøndt det køligt var i Veiret;
Mig Grevinden havde budet, Skarer kom fra mangt et Sogn,
Og fra Kiøge did jeg aged ud i Grevens egen Vogn.
Her nu hiemme, midt i Haugen, hvor min Digter-Stegevender
Sagtens dreier ei Fasaner, men dog stundom Høns og Ænder,
Her Marias Dag vi feired, kiære Barn! den Dag var din,
Mellem mine Fredagsgiester ved et Glas Champagneviin.
Adlers kom til Thee; i Theen kan man ogsaa Sundhed drikke.
Kiærlige, velmeente Hilsner loved jeg dem dig at skikke.
Nu skal Brevet bort med Posten, og saa bliver det nok bedst,
At jeg standser midt i Præknen, som den fulde tydske Præst.