Livet en Reise
Et Digt.
Et Digt.
Fremlagt som Rectortale ved Universitetsfesten den 23de September 1847
Fremlagt som Rectortale ved Universitetsfesten den 23de September 1847
i Anledning af Kongens Fødselsdag.
i Anledning af Kongens Fødselsdag.
Hiemkommen fra en Reise, skiøn og glædelig,
(Som den, der kom fra Ballet, hører end Musik),
Staaer Alting for min Digtersiæl i Reisens Form;
Og da det her tilkommer mig, i eders Kreds
At tale paa vor høie Konges Fødselsfest,
Vil jeg betragte menneskelig Virksomhed
Som Reise — hvad den virkelig i Sandhed er.
Thi hele Livet er en Reise, Menneskets
Bedrift og Stræben i forskiellige Retninger
En Reise fra det første Sted, vi fandt os paa,
Samt en Tilbagevenden til det første Sted,
Beriget med Erfaring og Erobringer.
Med Uret har en Digter kaldt vort Liv en Drøm,
Thi Drømmen er et uvilkaarligt Skyggespil,
Berøvet Frihed, Hensigt, Kraft og Sammenhæng;
Men Livets Reise — skiøndt for Mange Barneleg,
Som anden ilteisen — ofte daarlig, slet Bedrift —
Udvikling er af Aanden og af Kræfterne.
See, Barnet reiser i en stærk Indbildningskraft,
Og ingen Reise siden er saa stor, som den.
Med Lethed i sin unge Tankes Luftballon
Det svæver over viden Jord; men er der Aand
I Svæveren, saa har han fundet mangt et Frø
Til Fremtids Frugt og til en frodig Manddomshøst.
Som Dreng paa Skamlen rider han til Oldtids Land,
For ham er ingen Helt og ingen Digter død,
Og daglig vender han fra Cæsar, fra Homer.
Som talt han har fortroligt med, til Moders Disk,
Og til sin egen Kiephest, Aften-Tidsfordriv.
Han saae dem mere tydeligt med barnligt Blik,
End Krøniken, end Sangen selv har skildret dem;
Og ikke mindre tydeligt den Plet af Jord
Han saae, hvor Livets Stemme lød fra spæde Bryst
For første Gang, Rom, Grækenland, det gamle Nord
Forbindes med den Høi, hvor Sol for ham gaaer ned,
Og stiger, for at vinke ham til Skolegang.
En herlig Reise, skiøn som unge Morgensols!
Men voxen Yngling vender sig fra Solen dog,
Og seer paa Maanen — ei, som siden Grandskeren,
I slebne Glar, for at opdage Kraterne,
Hvor ingen Luft tillader levende Skabninger;
Koparret Ansigt viser ikke Maanen ham.
Som Freia, som Cythere, smiler yndigt hun
Med Pigeskiønhed, giennem Aftnens Bøgelov,
Og bringer, som en Fee, paa Svanevinger ham
Til Følelsernes end ham ubekiendte Land.
Ak, ingen Reise siden er saa skiøn, som den!
Men Tanken, Daaden kræver ogsaa strengt sin Ret,
Og vinker ham fra Kiærlighedens Trylleslot
Til Tankens Mark, til Videnskabens Offerhuus,
Hvor Tænkeren, som Troldmand, maner Verdens Aand
I sine Kredse; hvor Naturens Grandsker staaer,
Og paa sin Vægtskaal veier Verdenskræfterne.
Som Reisen før i Tiden, skeer forunderligt
Den her i Rummet: Storm og Bierg og vildest Hav
Ei standser Veien, aldrig Elementets Magt;
Thi Elementet selv er Reisens Øiemed.
Her gribes Stormen i den Luft, som vinker den;
I sin Bestanddeel stiller tam sig Bølgen ad,
Og Bierget aabner sig — som i et Eventyr
For det udtalte Trolddomsord — og yder strax
Sin Ædelsteen, sit Guld, og med sin Runeskrift
Den Oldtids-Krønike, til hvilken Jordens Sagn
Forholde sig, som korte Døgn til Seklerne.
Som Tænkeren omreiser i Fornuftens Land,
Beriget med Begreber, der ei døe for ham,
Men blomstre med Ideens evige Sommerliv:
Saa henter paa Naturens Reise Grandskeren
Grundkraftens evige Love, spænder Hippogryph
Og Sleipner atter stærk for Tidens sene Vogn;
Og hvad man før unyttigst holdt af Alt paa Jord —
Den lette Damp, den vorder nu det Nyttigste,
Hvor ingen Glæde morer meer og qvæger ham,
Naturens Ven hendrager for sin Videnskab,
Den at berige, blier hans Vederqvægelse:
Rask han bestiger høiest Field, og stiger ned
I Biergets Dyb. Og han, som dyrker Krøniken,
Besøger Oldtids længstforfaldne Levninger;
Ei frygter Cannibalen han, ei Ørknens Sand,
Ei Solens Brand — og selv ei smitsom Moseluft
Afholder Søger-Øiet med sit Taageslør.
Og som en blomstersamlende Botaniker,
Sprogkunstneren sig samler et Herbarium
Af Læbens og af Aandelivets bedste Blomst.
Og de forskiellige Sprogets Blomster dyrker han
I varme Drivhuus og i Haugens luftige Bed.
Tilbage reiser han til Hellas’ bedste Tid,
At hente Viisdom, Skiønhed, Smag i Sprogets Klang;
Og Romas Tale følger ham fra Cæsars Old
Igiennem alle Tidernes Omvæltninger,
Hvor det Organ for Troen og for Staten var,
Til Nutid.
Skal vi Reiserne betragte nu,
Som Lægen, som Retsdyrkeren saa modigt giør
Ad høist forskiellige Veie, giennem Tidernes
Og Landenes forviklet-fæle Labyrinth,
Hvor Pestens og hvor Grumheds vilde Minotaur —
Der mætter sig med blodig Mund af Mennesker —
Vist ogsaa vilde sluge dem, i Fald dem ei
Athene gav en Traad, hun Ariadnes liig?
Som Christne vi gienleve Jesu Liv med ham;
Til Palæstina reise vi, og, følge ham
Til Krybben, hvorhen Stiernen ledte Kongerne,
Til Templet, hvor alt Barnet talte Viisdomsord,
Til Bierget, hvor hans Viisdom blev guddommelig,
Til Korset, hvor barmhiertige Gud blev Menneske.
Og Kirken aarligt med sit Ord, sin Høitidssang
Giør Reisen med os giennem hele Jesu Liv:
I Vintren blomstrer Julen os som bedste Vaar,
I Vaaren ikke glemme vi hans Lidelser,
Men huld Natur i høie Skiønhed blander sig
Med Paaske, Pindsedag; Blomsten, Frugten viser sig,
Naar Siæl begeistret jubler med Opstandelsen.
Skal jeg bevise nu, at Poesie og Kunst
Er Reiser? Det behøves ei, det veed Enhver,
Der kiender dem. Som Skipperen drog til fierne Land,
At hente mangen Legemets Fornødenhed,
Der findes ikke hiemme, drager Kunstneren
Og Skialden hen til Skiønhedsidealets Kyst,
At hente Guld og Ædelsteen og Sukker, Viin
For Aanden, Hiertet. Her selv standser Dampens Magt;
Sligt hentes ei med Dampe. Paa Delphinens Ryg
Arion seiler atter med sin Strængeleg;
Og mere snelt, end Skibet, flyver Pegasus,
Den raske Hest er intet luftigt Fabeldyr.
Forbi er Tiden, da man kaldte Skiønhed Dunst;
Da Aandens Brød man glemte fast for Legemets,
Og det foragted, som en ussel Skofte, bidt
Af Ørkesløsheds Trælletand. Som Cannibal
Man aad vel ikke Legemet, men Siælen op
Af Mennesker, og kaldte Godt og Nyttigt kun,
Hvad Bugen næred.
Lang er Kunstens Reise vist,
Umulig for den Skipper, hvem Naturen ei
Compasset gav, der peger med sin sikkre Naal
Til Skiønheds, Sandheds, Godheds evigfaste Pol.
Naar Lidenskabs og Daarstabs Vind i Seilet slaaer,
Da lander aldrig Skipperen ved Skiønheds Kyst,
Han lærer kun en høistforvirret Havfrusang;
Som Scylla tuder, som Charybdis hyler han,
Og lokker blinde Lytter i sin Malestrøm.
Men meer endnu dog reiser Digter, Kunstneren,
End selv i Livet, efter Døden. Svundne Tid
Og Tænkemaade, Sæder, trufne Billeder
Af det Forsvundne — bringer han, usynlig i
Sit Værk, sin Sang, tilbage til de Levende;
Og aldrig lærte Nutid Oldtid kiende ret,
Hvis ikke Kunstnervirkningen tilbage kom
Og viste den. De ældste Træk af svundne Kraft
Har Meislen hugget dybt i Thebens hule Steen,
Opreist i Pyramiderne, tilbagelevnt
I Hellas’ skiønne Templer, der ei reent forfaldt;
I Billedstøtter, gravet op af Jordens Skiød;
I Digtene, hvori Homer og Sophocles
Hidreiser atter; i det store Romas Værk;
I Middelaldrens Christensang og Riddersang;
I Edders høie Skialdeqvad.
Hvad Krøniken
Saae med uvæbnet Øie, halvutydeligt,
Det viser Sang og Kunsten os i Trylleglar,
Saa vi kan kiende hvert et Træk af svundne Helt,
Som handlet har for os, igien lyslevende.
Men som i Mandens Indre Kunst og Videnskab
Udviklingsreisen giør, og i et ydre Værk
Udvikler sig som Reise, til han naaer sin Grav;
Saa reise selve Muserne fra Land til Land,
Deels efter Lune, deels af ædle Stræben kaldt,
Forædlende de Folkeslag, som dyrke dem.
Hvor ofte har maaskee de denne Reise giort?
Vi veed det ei. Hvor ofte har en nær Comet,
Et Jordskiælv atter æltet hele Jorden om
Ved Vandets eller Ildens Magt, ved Blandingen
Af begge Kræfters tøileløse Raseri?
Vi veed det ei. Et lille Stykke kiende vi
Af Tiden — knap sex tusind Aar; men nok for os.
Og saae vi ikke Digtningen fra første Tid,
Da Syndefaldet skilte Gud fra Mennesker,
At reise — først til Indien, og blande der
Viisdommens Frø med grimmeste Vanskabninger
Af tøileløs Indbildningskraft? Og saae vi Kunst
Ved Nilen ikke siden hugge Templer ud,
Der staae endnu, som Huus, der færdigt blev i Gaar;
Og Pyramider ligerviis, som fra i Gaar?
Men bygge Field behøver ikke Mennesket,
Det giør Natur for ham; og hvad han saadan giør,
Det blier, trods al sin Styrkes Uforgænglighed,
En Myretue.
Derfor reiste Cecrops bort
Til Grækenland, og Muserne drog did med ham.
At feire deres bedste Seir; thi Levningen
Er meer, end hvad man siden som et Hele saae.
Dog Muserne forlod et utaknemligt Land;
Athene drog til Rom, hvor hun Minerva blev,
Stærk som en Mars, men ikke fulgt af Gratier.
Tilsidst veg hendes Kraft dog for Barbarens Kraft;
Thi ogsaa Nord i Hedenskabet fik Besøg
Af Guderne for Kunster og for Videnskab;
Og Mimer, Ydun, Saga, Bragi reiste did.
Men da Cythere, Freia svandt for Christendom,
Den hellige Jomfru selv som yndig Musa kom,
Og lærte Christne Hymneqvad og Harpeleg.
Betragt Europas Lande, Livets Gang i dem!
Og sikkert snart da tilstaae vil Betragteren:
Kunst, Poesie og Videnskab giør Reisen rundt,
Som anden Jordens Reisende; men dvæle, hvor
De Herberg tog og gierne sig en Tid opholdt,
Det giør ei nogen af dem. Poesien først
Besøger Landet; siden kommer Videnskab,
Og Kunsten følger den og hiin en stakket Tid.
Og Videnskaben, som kom sidst, den dvæler længst,
Især den Deel, som meest vedkommer Legemet,
Thi leve godt og vel vil hvert et Jordens Dyr.
Men Aandens Blomst og sine Frugt, den savnes snart,
Hvor Villien savnes, Hiertet og Begeistringen.
See rundt omkring paa Lande, der som Hauger stod
I Fortids-Aar — og ligge nu som Overdrev!
Maaskee de hvile Brak til liflig Atterdag;
Men Reisen fort giør Aandens Kraft, og pløier Land,
Hvor nu er Heder. Vist Europas Østerland
Vil vorde, hvad i Syd og Vest og Nord det var,
Og overgaae maaskee de forhen Blomstrende,
Hvis himmelsk Amor, hvis ei kraftig Kiærlighed
Tilbageholder Psyche med nyt Bryllupskys.
Men blev da Haabets Anker af saa skimt et Malm
Os smedet, at det brister strax ved første Ryk?
Har Verdens gamle Hovedstad, det stolte Rom,
Ei viist os Muligheden af et Gienbesøg?
Og har ei ofte lyse Tider vexlet med
Den mørke Nat i Lande, hvor end Muser boe?
Maaskee den Reise, som først enkelt Muserne
Til os har giort, blier skiønnere, naar flokkeviis
Vi følge dem, og naar det snevre Grændseskiel,
Eensidighed har bygt som en chinesisk Muur,
Af Tiden selv hensmuldnet, yder Aabninger
Til Giennemfart. — Ei dadle vi den Videnskab,
Som virker for det Legemliges Overvægt;
Den selv til Aandens Overvægt bidrage skal.
Paa Skib og Vogn, som Dampen driver, Skyen liig,
Skal Mennesker i Flok besøge Mennesker,
Og vorde, hvad der er det Bedste: Mennesker.
Ei bøde vi med Tab af vor Forskiellighed:
Viol og Rose, Lilie, Neglik, Gyldenlak,
Levkøi og Cactus — blomstre jo i samme Bed,
Forskielligt smukke, skiøndt hverandre ganske nær.
Af Damp, som vi, tilsammenbragtes Fædrene:
Af Vredens Damp i store Folkevandringer;
Og Krig var dengang Løsenet, som Freden nu.
Thi Kamp og Tvedragt er det første Skridt til Fred —
Den vækker af sin Vuggeslummer voxne Barn,
Og lærer det kiækt at udvikle Kræfterne,
At bruge Kløgt, at have den halvmodne Siæl
Til store Formaal. Fienden, som man haded først,
Man lærer ret at elske, naar man kiender ham;
Thi Hadet dræber kolde Ligegyldighed.
Den bittre Frugt blier sød, naar den fuldmoden er;
Saa Siælen, naar den modnes. Men den ældste Tid
Begynde maa med Broderhad og Brodermord,
Og Kain Abel dræbe maa, for Jesu Ord
Kan fattes, lydes: Elsk din Broder, som dig selv!
Hil vare da den ædle Fred, den skiønne Ro!
Men ogsaa Fred og Ro kan drives alt for vidt.
Naar Stormen raser brølende, som sort Orkan,
Svang ingen Kampe, galen i Bersærkegang,
Vel Køllen knusende, som den; og bæver Jord,
Og spaltes den, og aabner sine Hydrasvælg,
Da sluger den Aarhundreders Frembringelser,
Som Hunden snapper Fluen, i et Øieblik.
Men lider Tiden af en alt for søvnig Ro,
Da kommer anden Plage, thi Bevægelsen
Og Reisen høistnødvendig er for Dyders Liv.
Naar Blæsten feier Luften ei, da kommer Pest
Og Lummersot; men Aandens Sot er mere slem.
See Feighed, Egennytte, Ligegyldighed
For alt hvad Stort og Herligt er! En Rittengryn
Blier Heltens Afkom. Grumt han vel ihiel ei slaaer.
Men værre Grumhed viser Ubarmhiertighed,
Der fraadser kold, mens Broder sulter; pynter sig
Som Rigmand, mens i Pialter fryser Lazarus;
Og fattig paa hver sielden Evne, kun er stærk
I taabelig Misundelse mod ædel Kraft;
Som troer sig klog, fordi af alle Guderne
Fra Oldtid den tilbeder ene Lokes Vid;
Og troer sig oplyst — doven og uvidende —
Skiøndt selv den for sin Afgud bøier daglig Knæ:
Barnagtige Forfænglighed, med sminket Kind,
Og falske Diamanter paa det flade Bryst.
En saadan Ro foragte vi, modkæmpe vi.
Men Kamp udfordres ei blandt Broderslægterne
Til den at dræbe; nok har, uden Broderkrig,
Fremtid at handle. Væbner Mængdens tomme Haand
Mod Tangen ved Panama, Suez; graver Brønd
Ved Brønd, hvor evigt Sand forbyder Fællesskab
Af blanke Mand med sorte Mand! Alt Frankrig har,
Alt Bretland kiækt begyndt paa dette Fællesskab,
Europas Tarv med Asiens og Africas
Paa ærlig Viis at dele. Der er Heltens Vei.
Og billigt er det, at Europa, Datter dog
Af Asien, sin Moder for Optugtelsen
Betaler, skienker Brødrene, som leve der,
Den Tugt igien, som selv hun ung og tidlig fik;
At Paradiis kan blomstre paa sit gamle Sted.
Men langt endnu, Europa! dine Lande staae
Fra rette Maal, fra Aandens sande Modenhed.
Alt længe virked vexelviis vel Videnskab
Og ædel Kunst; men Ordet, skiøndt det flyver let,
Og Lyden sig forplanter snelt som Synet fast,
Kun langsomt virker, naar til Sprog det danner sig;
Og lang Tid Nabo, som en Døv, sin Nabo nær,
Ei veed, ei kiender, skatter, hvad der foregaaer
Faa Mile fra ham. Selv ei Digterharpens Klang
Formaaer at vække Lysten til at kiende ret
Det Fremmede; thi Klangen klinger skurrende
For uvant Øre, der forbinder Tanken ei
Og Billedet og Følelsen med ukiendt Ord.
Her hielper Reisen. Som en Kiøbmand blot ved Brev
Forretningen ei drive kan, men komme maa
Engang iblandt personlig selv til Markedet,
Saa maae vi med. Europa! dine snilde Børn
Besøge maae hverandre, stifte Venskabs Pagt;
Da giør Forædling, Dannelsen sit Kæmpeskridt.
Nordboen lærte meget alt af Sydlingen;
Men uden Selvroes kunne vi vel sige nu:
Sydling kan ogsaa lure noget Godt af os —
Ei blot af Sprog og Mennesker; vort Nords Natur
Er ogsaa skiøn. Der komme vil den Tid engang,
Da Sydling reiser op til Skandinavien,
Som for til Velskland reiste vi, til Schweiz, Tyrol.
Tydsklands Palmyra! stor og deilig Ørkenstad!
Lær af din Drot — jeg hørte ham ved Christians Bord,
At kalde sit Besøg paa Gefions Blomster-Ø
En herlig Drøm i venligste Skiærsommernat.
Ja, vistnok aldrig Pan med Fløite, Bukkefod
I Syd var saa fortrolig med tangskiæggede
Neptun, som Frigga her med Ægirs salte Strand.
Selv, Frigga! planted du din mægtige Kongebog
Paa disse Kyster, hvor Havfruen væder den
Med Morgenø, Aftenbølger, mens i Luften skiøn
Ung Heimdal staaer, og stænker fra sin brogede Bro
Det klare Purpur did, som pryder Øst og Best.
Men hvo der vil betræde Stedet, Høiene,
Hvor Odin, Freir og Thor som Helte levet har,
Han seile did til Svithiods skiønne Kongestad,
Vort Nords Neapel, hvor Mælaren kiæler for
Den skiønne Borg, og kysser den, og savner den,
Som deilig Havfru Elskeren, med Slangebugt!
Men over Sverrig og Danmark rager Norges Field
Med Toppen høi, ærværdig i sin Eensomhed;
Som Gubbe, klædt i Sneens Vadmel, Hovdet blot.
Der lever Oldtid end i Klippehulerne,
Og bruser frem i hvide Vandfald med sit Skum,
Begeistrer med sin ældste Vise nyest Tid;
Thi norske Bonde Fossens Sprog heel vel forstaaer.
Ja, tidt omkring til fierne Steder Skialden drog,
Tilbage dog han vendte snart; ei Hiertet blot
(Selv Grønlands Søn med Hiertet elsker golde Hiem),
Men Tanken drog ham, Smagen, Skiønhedsfølelsen,
Og Vreden over forurettet, overseet
Fortieneste, forsmaaede Skiønhed. Sandelig
(Som Fichte raabte ved en anden Leilighed):
„En Magt er ogsaa vi”, vi har vort Fortrin med.
Men Grande kiende Grande bør, og Fjeldets Søn
Besøge Dalens; Dalens, Kystens ham igien.
Thi Edda siger alt: „Med Torn og tykke Riis
Bevoxes Vei, som Ingen træder”. Held os da!
Det skeer! thi Mimers, Yduns, Bragis Ynglinger
Alt favntes tidt i store Hobe; Kongerne
Ved Isefiord hinanden rakte Broderhaand;
Til Svithiod drog vor Kongesøn, og elskes der;
Ei vore Sprog adskille meer, men let forstaaes —
Den samme Aand, fast samme Lyd, i Dur og Mol.
Og nys en Flok, Natur! af dine Forskere
Foreentes her som Venner — ei af Videnskab
Og Lærdom blot, men Venner af det Hiertelag,
Som broderligt forener Dansk og Norsk og Svensk.
Thi Aandsnaturen, Hiertets helligste Natur
Er dog det Bedste, lidt kun hielper Videnskab,
Hvor daarlig Fordom træder under Fødder hiin.
Men Videnskaben finder her sit rette Hiem;
Og derfor glædes Gubben og den ældre Slægt,
Naar Veien til Minervas høie Tempelhal
Betrædes kiækt af haabefulde Ynglinger.
Vi hilse dem paa Festen, der i Aar har giort
Paa Kundskabsreisen gode Fremskridt; møde dem
Med Bifald og fortient Belønning. Tvende fromt
Har Troens Banner fulgt, og To Retfærdigheds.
Med Guldet vi belønne Tre, og Een med Roes.
Optræder da, I Tre, som af en Lærers Haand
Modtage Guldet, ikke fulgt af mange Ord! —
Du Kirkens unge Mand! vi nok til dig har sagt,
Naar vi har sagt: Du har begyndt at giøre dig
Heel værdig til det Navn, du bærer: Ørsteds Navn.
Og I to Frænder, som ad Kundskabsveien gik
Saa broderligt tilsammen, og som stamme ned
Fra Anders Sørnsen Wedel, Saxos gode Tolk,
Og Samler af saamangen herlig gammel Sang!
Ei mindre Hæder har I givet jert ædle Navn.
Hvor skiønt, i Ældres Manddomskreds paa Christians Dag
At prydes af den aandelige Laurbærkrands!
Han rækker jer Belønningen ved denne Haand;
Han, som for kort Tid siden sad i Lærdes Kreds,
Og glædte sig med vise Skandinavier.
Hvor skiønt, at Lærd, at Kunstner, Skiald kan hilse ham
Paa Festens Dag, den Dag, som skienkte Danmark ham;
Ei blot som Konge, hvilket ofte før er skeet,
Men som en Indviet, som en kiær, fortrolig Ven!
Thi han er ogsaa vor, han fletter Laurens Krands
Uvisnelig i Kongekronens ægte Guld;
Han veed, at Tiden kræver Aandens Overvægt,
Og glædes i Besiddelsen af denne Magt.
Og faderligt — ei Fader iblandt spæde Børn,
Men voxne Sønner — blev hans Børn til Venner ham,
Raadgivere blandt dem han fandt, og hvor han fandt
En sielden Evne, kongeligt han pleier den.
Thi sign ham, Gud! med elskelige, skiønne Viv.
Nutidens Dagmar kaldte Danmark hende tidt;
Naturlig er Gientagelsen af rette Navn.
Og sign hans Søn, den vennehulde Frederik,
De Danskes Ven, som ogsaa Sveas Hierte vandt!
Sign, evige Gud! vort Fædreland, og blomstre lad
Vor Skole, lad Høiskole Danmark kalde den,
Fordi den fremmer Aandens Tarv: det Høieste.