Moltkes Fødselsdag paa Bregentved
Den 25de August 1847.
Den 25de August 1847.
Saa seer jeg dig i dit Jarlesæde,
Du ædle Mand! paa din Fødselsfest,
Og deler Ættens og Venners Glæde,
Selv en til Festen indbuden Giest.
Det danske Flag ved dit Stamhuus vaier
Med blomstrende Rødt, uskyldigt Hvidt;
Det vifted stedse til Lykkens Seier,
Og Danmarks Held var altid dit.
En kraftig Levetid lagt tilbage,
En kraftig Levetid forestaaer;
End est du stærk, som i Ungdoms Dage,
Din Høst er værdig din Ungdomsvaar.
Og ei Taknemmelighed skal glemme
Den Mand, som pryded sin Konges Raad
I Tvivlens Stund med en kraftig Stemme,
Og hvor det gialdt, med en kraftig Daad.
Men her i Favnen af dine Kiære,
Hvor Ro du fandt efter virket Gavn,
Her deler Kiærlighed du med Ære,
Her alle prise vi Molktes Navn;
Her er du Fader, her er du Broder
Og trofast Ven, uden ydre Glands.
O Danmark! du vor fælles Moder,
Ræk ham paa Dagen din bedste Krands.
Det skiønne Bregentved vil dig love.
Hvor Rugen, Hveden og Bøgen groer;
Det favner dig med de grønne Skove,
Til Tolk behøver det Skialdens Ord.
Men Bonden, som du saa tidt har trøstet,
Naar Armodshytten forbi du gik,
Han lægger Hænderne taus paa Brystet;
Men kraftigst taler hans tause Blik.
Velsignet være du, Jarl paa Borgen
I skiønne Danmark, hvor Sorger flye!
Din Lykkes Sol — o, gid aldrig Sorgen
Fordunkle den med sin, mindste Sky!
Gid Børn og Hustru og Venner trykke
Mangt Aar til Hiertet dig, som i Dag,
Og Bregentved stolt af sin sieldne Lykke
Mod Himlen heise det danske Flag!