Den brudte Violin
(Efter Beranger.)
(Efter Beranger.)
Kom, min Hund! vi vil meer ei klage,
Stakkels Dyr! i vor falles Nød.
Endnu har jeg en Hvedekage,
Knap i Morgen det tørre Brød.
Fienderne raabte med Seierskrandse,
Ind de trængte med listig Hu:
„Spil et Stykke, thi vi vil dandse!
Eller vi brække Violen itu.”
Den er brudt; der ligge dens Rester,
Spredt i Græsset og uden Lyd.
Den var hele Byens Orchester;
Hvad skal nu tolke Byens Fryd?
Den forkyndte med lystig Bebuden,
Naar om Morgnen Fuglene sang:
Brudgommen kom, for at hente Bruden
Med sit Følge til Kirkegang.
Præsten voved Violen at høre,
Ei fra Dandsen han gik sin Vei.
Havde den naaet til Kongens Øre,
Panden havde han rynket ei.
Naar den spilled i Glædestiden
Om vor Ære, for Held at spaae —
Hvo havde træt, at Fienden siden
Skulde til Hevn den sønderslaae?
Kom, min Hund! vi vil meer ei klage.
Stakkels Dyr! i vor fælles Nød.
Endnu har jeg en Hvedekage,
Knap i Morgen det tørre Brød.
Naar af Strængen ei høres Røsten,
Slaaer sig vel Menigheden til Taal?
Hvordan rigtigt skal feires Høsten,
Naar du klinger ei, min Viol?
Arbeid monne du venligt lette,
Fattige glemte deres Nød,
Skatter og Vold de monne forgiette,
Naar dine Toner i Hytten lød.
Hadet selv kunde svagt kun true,
Graad du tørred af Sorgens Kind.
Intet Scepter har, som min Bue,
Kunnet styre Menneskets Sind.
Men hvad hielper vel Sorg og Klage?
Før jeg ikkun Violen bar;
Men for Fienden af Landet at jage,
Kiæk jeg nu Bøssen paa Nakken taer.
Sige vil sikkert Venneskaren,
Naar den seer, jeg forlader mit Huus:
„Han har ei villet, at Barbaren
Dandse skal paa vor Lykkes Gruus.”
Kom, min Hund! vi vil meer ei klage,
Stakkels Dyr! i vor fælles Nød.
Endnu har jeg en Hvedekage,
Knap i Morgen det tørre Brød.