Til Prinds Oscar,
med „Tolf svenska Sänger”, komponerede af A. P. Berggreen.
med „Tolf svenska Sänger”, komponerede af A. P. Berggreen.
(I Componistens Navn.)
(I Componistens Navn.)
Musik, du skiønne Kunst! Den store Klynge
Trindtom forbauset lytter til din Røst;
Høit nu — som Ørn — som Rovfugl, der kan synge —
Du tolker Lidenskab med Orgelbryst,
Og ryster kiækt din stærke Vingefieder
Med alle Harmoniens Muligheder.
Men dog den lille Sangfugl ei forstummer;
Og i den dunkle Lund, den tause Dal
Fortæller end sin Glæde med sin Kummer
Til Bæk og Maane Stillits, Nattergal.
Geniet ei udfolder sine Skatte;
Men — hvad fra Hiertet kom, kan Hiertet fatte.
Der er i hvert et Land en egen Tone,
Som kun Natur, ei Kunsten lære kan;
Af Vindens Susen giennem Skovens Krone,
Af Bølgens Rislen paa den elskte Strand,
Af Hyrdens Suk, af Møens Elskovsglæde
Kun lærte Sangeren slig Vise qvæde.
Hvor mangen saadan herlig Vise hørte
Fra Siælland Dansken ei, naar Svensken sang,
Naar Vindens Pust den over Bæltet førte,
Foreent med Sprogets søsterlige Klang!
Da følte Siælen med en hellig Flamme:
At Skandinavers Udspring er det samme.
Min Fader var en Svensk; fra danske Hytte
Jeg hørte sønlig tidt hiin Harpeleg.
Tør jeg vel haabe nu, at du vil lytte
Til Sang, som hilser dig fra Danmarks Eeg?
Du, Oscar, der et Kongespiir skal føre,
Og som en Ossian selv kan Harpen røre!