Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Man siger: „Altid Sang paa Sang!

Men er du ikke bange,

At Christian bliver kied engang

Af de gientagne Sange?”

Jeg svarer: Christian blier ei kied

Af hvad fra Hiertet kommer,

Saa lidt som af sit Urtebed,

Af Blomster og af Sommer.

Han finder i sin Fugl Behag,

Og til dens Sang han lytter,

Naar til hans høie Borgetag

Den kom fra Dalens Hytter.

Han aabner den sit Vindve selv,

I Hal den siunge lader.

I gamle Nordens Digterelv

Han Aand og Hierte bader.

„Og hvad vil du da siunge her?

Om slig en Fugl man siger:

Den har Forfængelighed kiær,

Og færdig er til Smiger.”

Man siger meget, som er sandt,

Og meget, som er ikke;

Den Slette kalder Skiønhed Tant,

Og Alt han vil beklikke.

Ei smigre skal min Digterrøst;

Men naar jeg dristigt siger:

At Christian er Kunstens Trøst,

Saa er det ikke Smiger.

Og naar jeg siger: Christian

Vil Videnskaben fremme,

Selv ægte Videnskabens Mand —

Saa lyder Sandheds Stemme.

Og naar jeg siger: Christian veed,

Hvad Mandens Aand er tienlig,

Ei med en stolt Nedladenhed,

Men menneskelig venlig —

Saa har jeg atter Sandhed sagt,

Saa lyser Sandheds Kerte.

Og derfor vinder han ved Agt

Hvert menneskeligt Hierte.