Hans Christian Ørsted
Den 14de August 1837.
Den 14de August 1837.
Mnemosyne! Mnemosyne!
Skialden rynker sine Bryne.
See, du er min Musas Moder;
Men af dine Himmelgoder
Har du mig ei nok foræret,
Thi du har mig ei beskieret
Den Hukommelse, som, Kiære!
Digteren ei kan undvære.
Mnemosyne venligt svarer:
„Har jeg svigtet dig i Farer?
Glemte nogentid dit Hierte
Livets Glæder og dets Smerte?
Tidens Dyder og Bedrifter?
Glemte du de gamle Skrifter?
Fandt vel Phantasien Skranke?
Svigted dig din Aand og Tanke?”
Mnemosyne! nei. Men savne
Lod du tidt mig Tal og Navne.
See, det har mig ofte skadet,
At fra Mund jeg tog ei Bladet,
Hvor jeg netop det behøved;
Og hvad fast mig meest bedrøved,
Var, at i Augusti Maaned
Ei engang du Skialden skaaned:
Ham den fiortende lod glemme,
Saa han hæved ei sin Stemme.
I vort Venskabs Tid, den lange,
Tænk dig! fyrgetyve Gange,
Fyrgetyve Fødselsdage
Har Hans Christian lagt tilbage
(Din Skyld var det, grumme Moder!)
Uden Hilsen fra sin Broder.
„Har du glemt ham fyrgetyve
Somre?”
Nei, det var at lyve;
Jeg hver Uge paa ham tænkte.
„At du ingen Sang ham skienkte,
Han høimodigt vil tilgive,
Hvis, mens du er end i Live,
Du Forsømmelsen erstatter,
Og et Carmen strax forfatter.”
Dertil er i Dag ei Tiden;
Der til Middag kun er liden
Frist.
„Saa staa dog ei som Taabe!
Rime kan du, vil jeg haabe.
Skynd dig da, riim Noget sammen,
Dig til Trøst, og ham til Gammen!
Som en Rose, som en Lilie
Dufter ham din gode Villie.”
Ja, hvis Villien ham kan glæde,
Vil jeg grumme gierne qvæde.
Ædle Christian! min Muse
Troer med Trøst mig at beruse;
Men om du kan Vreden tæmme,
Og min Glemsomhed — forglemme,
Ville vi nu snart erfare.
Gode Christian! hør mig bare.
Langeland sig saare glæder
Ved din Daad og ved din Hæder.
Men ved Langeland jeg mener
Ei den Ø blot, som forener
Sig med Danmarks Blomstervænger;
Nei, det lange Land er længer,
Thi jeg mener det, som bugter
Sig med Bierge, Dale, Frugter
Høit fra Nordcaps hvide Hue
Til Gibraltars røde Lue.
Og jeg vedder, hvis i Tide
Jorden fik din Fest at vide,
Gnistred strax med stolten Mine
Hver Electriseermaskine;
Ja, hver Naal da paa Magneten
Vilde pege — som Poeten —
Med sin Finger rørt paa Manden,
Der gav de forelskte Kræfter
Vielsen, de længtes efter,
Da de sukked for hinanden.