Til Jagtherren paa Frederiksborg Slot
Januar 1839.
Januar 1839.
Bag mægtige Skove der stander en Borg
Saa herlig og stolt i Naturen;
Tidt lader det, som den med drømmende Sorg
I Vandfladen speilede Muren.
I Sommer og Vinter som oftest forladt
Staaer Hallen ved Dag og ved Midienat.
Dog sidde de Konger, de Helte der end
Med Sværd og med Kinderne røde;
Og vidste man ei, det var Oldtidens Mænd,
Saa troede man ei, de var døde.
Saa muntre, som for ved et ridderligt Bord;
Men Læben er stum, og den mægter ei Ord.
Og Qvinderne sidde saa venlige der,
Ei mattes den liflige Flamme,
Og Rosen beholder ungdommeligt Skiær,
Og Knoppen er altid den samme.
Thi Maleren greb det forsvindende Liv,
Forglemmelsen flygted ved Kunstnerens Bliv.
Men findes da her kun den malede Flok?
Bevæger ei Livet sig længer?
Jo, Brødre! thi alle jo vide vi nok,
At Christians Billed her hænger.
Men, elskede Christian! dit Billed ei blot
Besøger dit eget ærværdige Slot.
Din Aand er i Himlen; dog, Fader! din Aand
Har ikke forladt os paa Jorden,
Og tidt til din Borg ved usynlige Baand
Den drages, til Glæde for Norden.
Din Navne, din Ætling — indtræder han her,
Da kommer du atter, da er du os nær.
Velsign ham, du Skytsaand for Danemarks Borg!
Han ofte besøger dit Sæde.
Bortjag med din Vinge hver truende Sorg,
Og hidvift hver kongelig Glæde.
Hvor ofte du sad efter Jagt med din Ven,
Der lyder et Hurra for Christian igien.