Rahbeks Jubelfest,
helligholdt i Studenter-Foreningen.
helligholdt i Studenter-Foreningen.
Den 16de Juli 1825
Den 16de Juli 1825
Halvhundred Aar svandt hurtig hen
I Evighedens Rige;
Dog er ei mangen Mand igien,
Om hvem vi kunne sige:
Den Ven saa fri, naturlig staaer
I Dag, som for halvhundred Aar;
Hans Høst har Blomster, som hans Vaar,
Hans Vinter vil ei svige.
Held os! vor Formand er en Mand,
Som ei sin Ungdom mister;
Hvem Tiden ikke kue kan,
Og tæmme til Philister.
Paa fiorten Aar han var Student,
Og han er saa endnu omtrent,
Ham ingen Titel har omvendt,
Ham Tiden ikke frister.
Et Ungkarls-Lag ham fryde kan,
Han sig som Yngling glæder,
Skiøndt halve Secul som en Mand
Han danned Aand og Sæder.
Han for Minerva Skioldet svang;
Og mens hans egen Harpe klang,
Han førte Skialdene til Sang,
Og deelte deres Hæder.
Han skued Ewald, Wessel døe,
Han var en Ven af begge.
Og Thaarups første Digterfrø
Hialp Rahbek ned at lægge.
Den ædle Samsøe, kiække Pram
Forlod for tidlig os og ham;
De vidste, hvad de skyldte ham,
Nu Laurbær dem bedække.
Og du har følt for Kiærlighed,
Dit Hierte Flammen kiender,
Som reen sig og uskyldig veed,
Naar den for Skiønhed brænder.
Og mangen yndig Tidsfordriv
Du skienkte ædle Danneviv,
En Saga om sit eget Liv
Af dine Digterhænder.
Men skielmsk var du ei mindre dog,
Vor værdige Knud Lyne!
Paa Bakkehuset i din Krog
Blev alskens Ting tilsyne.
Der ned du hugged din Allee,
For Kiøbenhavn ret at besee;
Og naar de giorde To til Tre,
Du rynked dine Bryne.
Men aldenstund som du blev vred,
Du dog en Trøst istemte;
Mod Daarskabs Ildebrand, du veed,
Det nytter ei at klemte.
Du sang — og Alle drak dertil,
Kun Bacchus ei, han lytte vil,
Saa kiært var ham dit Strængespil,
At han sit Bæger glemte.
Og nu en Skaal til Rahbeks Priis,
Vor Formand og vor Broder!
O, dæk ham ei med Vinter-Iis,
Natur! vor fælles Moder!
Lad som Anacreon ham staae
Med Oldings-Blomsterkrandsen paa.
For Rahbek vore Hierter slaae,
Vor Formand og vor Broder!