Fra Barnsbeen fik jeg Norge kiær;
Derom var daglig Tale,
Det laae saa fiernt og dog saa nær
Ved Danmarks grønne Dale.
Selv paa et lidet Bierg saa lyst,
Paa Fredriksberg, det skiønne,
Jeg Havet saae, den svenske Kyst
Fra mine Bakker grønne.
Paa Siællands lave Bakke;
Han tog og satte mig til Bog,
Ham skal jeg evig takke.
Han satte Seil mig til min Kiøl,
Han gav mig Fragt i Baaden.
Han var en ægte Guldbrandsdøl,
Han først mig løste Gaaden.
Han lædsked mig min Videtørst
Om Field, hvor Stormen tuder;
Han lærte Skialden allerførst
At kiende Nordens Guder.
En Normand, ikke mindre;
Han viste mig i Verden om,
Hvor Tidens Stierner lindre.
Hvad Under, at jeg Normand blev,
Skiøndt altid ærlig Danske?
Mig Tanken hen til Fieldet drev,
Thor vinkte med sin Handske.
Paa Klippen høi, hvor Busk ei groer,
I Morgenrødens Flammer,
Der saae jeg ham, den stærke Thor,
Slaae Trolden med sin Hammer.
Og dybt i Norges Birkelund
Jeg skued Valborg græde;
Og Hagbarth foer til Øresund;
Stærkodder var tilstede.
Og henrykt i den danske Skov,
Ved Sang af Nattergale,
Qvad tidt mit Hierte Fieldets Lov,
Og elsked Dølens Tale.
Og som en Fiskergut jeg stod,
Ei Hottur lod sig haane,
Thi Biarke kom og gav ham Mod,
Og Vøggur kom fra Skaane.
Nu Tanken var mig kiær for Alt,
Til værdigt Eftermæle
At ene Field og Østresalt
I Nordens ædle Siæle.
Da vinkte Klippen med sit Slot,
Hvor mørke Graner stode,
Og Orlov tog jeg af min Drot,
Fredrik den Fredegode.
Og som fra Island tidt en Skiald
Før seiled ned til Norge,
Saa stod jeg snart i Vigens Hal
Imellem Fieldets Borge.
Nu først jeg saae med egne Blik,
Hvad jeg saalænge kiendte;
Men Alt i Norrig overgik
Selv hvad jeg monne vente.
Thi mere herligt Fieldet stod
Ved Aftenrødens Kerte;
Og Fyrstens, Folkets Ædelmod
Dybt smeltede mit Hierte.
Hvormed giengielder Danmarks Søn,
O Norge! denne Hæder?
Kun med en varm, oprigtig Bøn
Til ham, som skienker Glæder:
Gud signe Danmark, signe Nor!
Gid Venskab os forene,
Saalænge Bøg paa Sletten groer,
Og Fyrr paa Klippestene!
Gid aldrig Thor os skille maa.
Men Bragi sammensmelte!
Baldur hiin Godes Alter staae
Ved Nordhav og ved Bælte!