Sang til Thorvaldsenfra det Dramatisk-Litteraire Selskab.Den 13de October 1819.„Du Plet af Jord, hvor Livets StemmeSteg første Gang fra spæde Bryst;Hvor Himlen gav os at fornemmeDe første Glimt af Livets Lyst;Der, hvor vi lærte Moder stamme,Og første Fied ved hendes Haand:Der tændtes Gnisten til den Flamme,Som brænder for vort Fødeland.”„Og naar i Barndoms blide DageTil fremmed Egn vi løbe hen,Med Længsel iilte vi tilbageTil moderlige Hiem igien.Hver Høi, hver Dal, som gav os Glæder,Den blev vort Hierte dyrebar.Og henrykt Manden seer de Steder,Hvor han som Barn lyksalig var.”Med Længsel slog dit varme Hiæte,O Thorvald! hist paa fremmed Strand;Du ønskte dig med kiærlig SmerteTilbage til dit Fædreland.Den høie Musa bød dig dvæle,Den skiønne sydlige Natur;Dog rørt du ved de snelle HæleGav Vingers Flugt til din Mercur.Og rørt Mercur, fordi du skienkteHam Liv igien i kolde Steen,Paa dine stille Længsler tænkte,Og rørte dig med Tryllegreen.Da iilte du med Held saa saareMod Norden atter, frisk og glad.Og, Thorvald! nu du fælder TaareVed Synet af din Axelstad.Og festlig nu sig her forsamleDe Kunstens Venner i dit Ly.Du finder Faa kun af de Gamle,Men trofast elske dig de Ny.Her, hvor tilforn man saae den ungeBeskedne Kunstner ved sit Bord,Modtag her Tak af hver en Tunge,Fordi du vorden er saa stor!