Sang til Thorvaldsenved Festen den 16de October 1819.Herr Thorvald drog over salten Hav,Til Roma Snekken mon stande;Der satte de ham ved den Marmorgrav,Saa drog de ad brusende Vande.De vidste, han eied et Nemme snildtTil Kunsten med Lethed at lære,De tænkte: „Den gode yske PiltSkal giøre sit Fædreland Ære.End findes Kaemper der hobeviis,Som tiene Gud Thor, den Herre;Men til at virke Vaulundurs PriisMed Kløgten, findes der færre.”Thi toge de ham, som han gik og stod,Og satte ham paa den Snekke.Nu stod han bedrøvet, det unge Blod,Og græd bag Myrternes Hække.Han søgte forgieves den danske Bøg,Og Taaren ham Øiet mon vrede;Han tænkte kun midt i den sydlige SpøgPaa Nordens alvorlige Glæde.„Op, Thorvald! Taaren af Øiet visk,Benyt dine Timer saa fage,Sku atter dybt i Naturen frisk,Og vend med Laurbær tilbage.”Men ud han vandred af Byens Port,Og monne de Taarer aftørre;Thi var end Nordboens Nemme stort,Saa var dog Hiertet ham større.Nu Tiden var endt, og han stod ved Strand;Da monne ham Uro fortære,Thi elsked han høit sit Fædreland,Saa elsked han ogsaa sin Ære.En Aften han stirred med Haand under Kind,Mens Gubben fortalte den SageOm Jason, der hented det gyldne Skind,Og vendte tapper tilbage.Da reiste sig Thorvald af Veemodsdunst,Og Flammen i Øiet ham brændte:„Det gyldne Skind er den gyldne Kunst,Og Jason skal atter det hente!”Og hurtig reiste sig Helten kiæk,Og Helten under hans Hænder,Og Billedet stod til Canovas Skræk,Som vel Heimskringla nu kiender.Thi neppe forstod hun din høie Natur,For Fama dit Rygte bebuder.At, Thorvald! dit lille BrædeskuurStod fuldt af de græske Guder.Din Krands er vundet. Som trofast VenDu vender atter tilbage,At hilse det elskte Land igien,Som skued din Barndoms Dage;Og smiler i Venskabs Helligdom,Hvor vi dig Takken frembære.Ei Alexander til Babel komMed større Hæder og Ære.Tak, Thorvald! Tak for den Krands, du vandt;Dens Blade jo dele vi alle.Vaulundur atter sit Værksted fandt,Og henrykt smiler Valhalle.