Du Hjærte, som banker, du Fugl, der fløj ind
i Skovenes Dybder, blandt Versenes Ranker,
du lokker og jubler og tryller mit Sind
med hundrede ømme og grublende Tanker!
Jeg lytter og læser og stirrer mig blind
og hører dit Hjærte, hvor højlydt det banker,
fornemmer en Glæde, der kysser min Kind,
en Sorg, der i Stilhed Minderne sanker.
I blødende Hjærter og jublende Munde!
I Toner, der strømme saa rige og runde
med klagende Længsler bag Bladenes Hang —
Du kviddrende Sangfugl i Elskovens Lunde!
ak, bare jeg vidste og bare jeg kunde
tyde den Trolddom, der lød i din Sang.