Gud er mod sine Børn saa god,
han giver dem det Bedste,
han giver dem sit eget Blod,
naar de hans Hus vil gæste.
Han giver dem sit Haab og Mod,
sin Tankes kække Falke,
han giver dem sin Taareflod
som Dugg i Rosenkalke.
Sørg derfor ej, naar du maa bo
blandt Sorg, du ej udgrunder,
thi Vaaren og din Barnetro
i Vintermørket blunder —
og hører du Guds Vilje gro
langs alle Livets Veje,
vil Sjælen vaagne foraarsfro
til Evighedens Eje.