De bruser, de blanke Vande!
Af Tankens Guld
er Sjælen fuld,
den strømmer mod Fjærnets Rande.
Hvorhen du Fagre, jeg saa i Gaar?
Hvi løser du op dit Silkehaar
med Blik, der som Fugle flagre?
Og hvor vil du hen, du flygtende Ren,
du flyvende Ranke, du Blomstergren,
i der drysser din Sne over Agre?
Hvor stædes jeg selv i det vilde Ridt,
min Længsel flyver som Bølgen saa frit
fjærnt mod de hjemlige Strande.