(Offenlig Plads i Alexandria. Samme Dekoration som i første Akts første Scene).
(Stjerneklar Aften).
(Tre Borgere, omringede af nogle Nysgjerrige, staa midt paa Pladsen i Færd med at betragte Stjernehimlen).
Første Borger.
(pegende opad).
See, der sidder den — lige der, hvor jeg nu peger.
Anden Borger.
Det er jo Venus, Aftenstjernen —
Første Borger.
Snak! Har Du nogensinde seet Venus sidde lige over dit Hoved paa Kanten af Mælkevejen? Denne Stjerne der har ikke været seet, siger jeg Dig, førend hun forsvandt, og det er nu akkurat et Aar siden.
Tredie Borger.
Ja, Jeg husker det saa tydeligt, som om. det var i Gaar. Det var i Fjor Foraar. Mine Faar havde netop læmmet, og mine Bier begyndt at sværme, da jeg første Gang fik Øje paa den. Folk var jo i Begyndelsen som gale for den Sags Skyld. — Den halve By tilbragte Nætterne paa Tagene for at betragte Underet.
Første Borger.
Der kan Du høre, at det er sandt, hvad jeg siger; Denne Stjerne er Fulvias, sat der af Guderne, for at vi kan vide, hvor hun er bleven af.
De Omkringstaaende.
Ja! ja! Det er Fulvias Stjerne! — Den kjender hvert Barn her i Byen!
Anden Borger.
Hvad veed jeg herom, jeg, som nu i to Aar har været borte fra Landet og først i Dag er kommen tilbage hertil, (grundende) Fulvia, siger Du — en Datter af den gamle rige Nar: Servius?
Første Borger.
Netop! Men hun slægtede ikke sin Fader paa, for hun var visere, paastaar man, end alle vore Vismænd til Hobe.
Anden Borger.
Ih! saa har jeg jo kjendt hende og mere end en Gang taget Maal af hendes lille Fod; for jeg syede hendes Sandaler, maa I vide. Nej, er det muligt! Fortæl mig — hvorledes gik det til? Forsvandt hun virkelig?
Tredie Borger.
Ja, som om hun var blæst bort. Der var ikke Spor at finde af hende. Hun kjørte ud alene — og væk var hun — faret til Himmels —
Anden Borger.
Med Heste og Vogn?
Tredie Borger.
Nej — Hestene kom hjem igjen samme Nat, bedækkede med Skum fra øverst til nederst. Ingen kunde siden den Tid styre dem; naar man vilde spænde dem for, teede de sig som rasende.
Anden Borger.
Men hun var vel styrtet af Vognen og havde knækket Halsen, eller — hun var jo ung og kjøn — En eller Anden har vel bortført hende — maaske er hun selv løbet væk med en Kjæreste —
Første Borger.
Ja, saadan snakkede de Fleste den Gang, da vi ikke vidste bedre Besked; men saa rejste den Gamle — hendes Fader — selv sporenstregs til Delphi, til Oraklet der, og saa kom Sandheden for Dagen.
Anden Borger.
Hvad svarede da Oraklet? Forblommet vel som sædvanlig?
Første Borger.
Nej! rent ud af Posen: At hun var røvet af selve Guderne, optaget i Himlen i levende Live!
Anden Borger.
Røvet af Guderne, i levende Live! Og det i vor Tid! Sligt er jo sket i gamle Dage — men i vor Tid!
Tredie Borger.
Ja, er det ikke mærkværdigt! Den gamle Servius er først for nylig vendt tilbage med Orakelsvaret. Det er ham, som har udvirket, at hendes Billedstøtte skal oprejses foran Minervatemplet. I Morgen skal Stadsen gaa for sig, saa Du er netop kommen tidsnok, hvis Du vil see den.
Anden Borger.
Om jeg vil? heller end gjerne! Vi følges ad derhen — ikke sandt?
Første Borger.
Forstaar sig! Det er en Fest, som vi aldrig har oplevet Mage til.
Anden Borger.
Ja, nu kan jeg begribe, hvad I har fortalt mig om den nye Stjerne deroppe! — Røvet af Guderne i levende Live!
Tredie Borger.
Altsaa i Morgen sees vi igjen! Nu er det Tid, at vi gaar til Ro. God Nat, Kammerater! God Nat!
De Andre.
God Nat! god Nat!
(De gaa til forskjellige Sider).