Paafuglen:
„Nu lægger sig hele Naturen til Ro,
Til Hvile gaaer baade Hest og Ko,
Smaafuglene sætte sig til at sove,
Men Ræven lister fra sorte Skove —
Kom hid! kom hid! mine Unger smaa,
Heroppe kan os ei Røveren naa.”
Og Ungerne gjorde, som Moderen bad —
Den Ene under hendes Vinge sad,
Den Anden slumred ved Siden tryg,
Den Tredie tog Plads paa Moderens Ryg;
Men Vinden hvisked i Busk og Krat:
Sov sødeligt Alle! god Nat! god Nat!