Drengen:
Hu, hu! hvor du bider, du skarpe Vind.
Vinden:
Jeg vil kun kysse din røde Kind.
Drengen:
Af saadanne Kys faar man hastig nok.
Vinden:
Ei Snak, jeg leger kun med din Lok.
Drengen:
Du Tyv, nu løber Du med min Hat.
Vinden:
Jeg vil kun lege med Dig Tagfat.
Men Stormen dansed med Sus og Brus,
Over Kongens Slot og Fattigmands Huus.
Da titted Drengen fra Hyttens Rude:
Nu er vist Vorherre vred derude.
Nej, svared Moderen mild og glad,
Men Storm og Solskin maa følges ad.