Rotte, du Tyv, hvor kunde Du flytte
Æggene bort fra mit Fad, min Bøtte,
Uden du eet i Stykker slog?
Rotten, den sad i sin lune Krog,
Slikkede sig polidsk om Munden,
Tænkte: ja bi til Skumringsstunden!
Da det saa lakkede hen mod Nat,
Rotterne toge paa Værket fat:
Een af de Gamle paa Ryggen laa,
Ægget han holdt med Poterne paa;
Rotter var Heste, og Halen var Stangen,
Saa kjørte et Æg de bort ad Gangen.