Jeg var en Vild, som Fuglen fri,
Mig skulde De ikke tæmme!
Til Urskoven i min Fantasie
Jeg flygted, der havde jeg hjemme.
Der svoer jeg de Tamme en evig Krig —
Men hvad kan ei Tiden forandre!
Nu har jeg buden min Haand til Forlig
Og er bleven som alle de Andre.
Men teer jeg mig end som en tam Person,
Jeg er dog den Gamle derinde,
— Jeg ryger kun som den vilde Huron
En Fredspibe med min Fjende.