Fra lystig Trop jeg skiltes. — I stille Nat jeg staaer
Paa maanelyse Flodskib. Guittarens Klang mig naaer:
Veemodig Skjønne nynner om Brudens korte Fryd;
Ved Siden mørk Gemalen bevogter kuet Dyd.
Hvert Blik hans Øie følger, mens Paduansk Student
Koldt, til Stiletten støttet, han hilser halvbekjendt.
Om Romeo jeg drømte og om Venedigs Moor,
Mens saa i Sommernatten vi ned ad Brenta foer.
I Maanelys romantisk, liig Oberonsk Magie,
Gled herlige Palladser og Viller os forbi.
I Morgenrødens Guldglands jeg paa Gondolen glad
Indroede i Venedig, den underfulde Stad.
