Vift Seiers Fryd til Norden!
Du Kjærlighedens Flag!
Ton, Fredens Jubeltorden,
Paa Danmarks Höitidsdag!
En Seier skjön i Freden,
Ved Aand, og ei ved Blod,
Ved Daad for Evigheden,
Vandt Fredrik Eiegod.
En Fredens Helt ved Thronen
Han staaer i Seiers Glands,
Med Egelöv om Kronen,
Med Retfærds hvide Krands:
Med Friheds store Tanke
Han löste Sjælens Baand;
Han knuste Aandens Skranke
Med Höiheds Kongeaand.
Med Himmelbaarets Mærke
Han stod i Tidens Dyst:
Han Danmarks Löver stærke
Gav atter Löveröst;
Med Hjerteskjoldet ene
Han Höimods Seier vandt;
Til Kronens Ædelstene
Han Folkets Hjerter bandt.
Straal höit for fjerne Tider!
Du Kjærlighedens Seir!
En kronet Helt fremskrider
I Folkekæmpers Leir.
Saalænge Aand har Stemmer
Og danske Sjæle Röst,
Ei Danmark Hjertet glemmer,
Der slaaer i Fredriks Bryst.
B. S. Ingemann.
