Er Lyset for de Lærde blot
Til ret og galt at stave?
Nei, Himlen under Flere godt,
Og Lys er Himlens Gave,
Og Solen staaer med Bonden op,
Slet ikke med de Lærde,
Oplyser bedst fra Taa til Top
Hvem der er mest paafærde.
Er Lyset i Planeter kun,
Som ei kan see og mæle?
Er ikke Ordet i vor Mund
Et Lys for alle Sjæle!
Det giver os for Aander Syn,
Som Solens Skin for Kroppe,
Det slaaer i Sjælen ned som Lyn
Fra Skyerne histoppe.
Er Lys paa visse Vilkaar blot
Saa halvveis at ophöie?
Giör det ei allevegne Godt!
Er Lys ei Livets Öie!
Skal for Misbrugens Skyld maaske,
Paa Aandens Himmelbue,
Vi heller Mulm og Mörke see
End Solens blanke Lue!
Nei, aldrig spörges det fra Nord,
Vi Lyset vil fordunkle!
Som Nordlys i fribaarne Ord
Det saaes paa Himlen funkle,
Og sees det skal ved Nordens Pol,
Ei blot i Kroppens Rige.
Midsommerens den bolde Soel
Vil ei for Midnat vige!
Oplysning være skal vor Lyst,
Er det saa kun om Sivet,
Men först og sidst med Folkeröst
Oplysningen om Livet.
Den springer ud af Folkedaad,
Og voxer som den vugges,
Den straale i vort Folkeraad,
Til Aftenstjernen slukkes!
N. F. S. Grundtvig.
