Danske, seer da hist hvad luer
Herligt over Kjøgebugt?
Det er Dannebrog, du skuer
Flammende i Himmelflugt.
Korsets himmelfaldne Banner
Kun mod Stjernerne kan flye.
Høi i Flammen Hvidtfeldt stander,
Svinger Banneret mod Skye.
Dannebroges Lyn end rammer:
Stolt er Snekken af sit Navn;
Af sin egen Ild den flammer,
Bærer Kæmper i sin Favn.
Stryges Flag og kappes Anker,
Heltens Liv end frelses kan;
Men paa himmelsprængte Planker
Frelser han sit Fædreland.
Blus kun høit, og flyv, o Snekke!
Flammeringen spred mod Skye!
Ei den blege Død kan skrække
Sjæle, som mod Himlen flye.
Saa skal Danskens Flugt kun være,
Stolt og himmelhøi og stor,
Saa skal Dannebroges Ære
Naae til Stjernerne i Nord.
Hvidtfeldt, Romeraand i Norden,
Danske Curtius, far hen!
Romeren sank stolt i Jorden,
Flyv mod Himlen du, og brænd!
Sving paa Seirens røde Vinger
Som en Cherub, dig fra Jord!
Hvor du Flammebanret svinger
Følge Kæmper dig fra Nord,
Danske, seer du hist hvad brænder
Evig over Kjøgebugt?
Flammeskrivtens Navn du kjender,
Mindes Heltens Himmelflugt.
Lys den høie Aand hist stander,
Svinger Dannebrog fra Skye:
Korsets himmelfaldne Banner
Kun mod Stjernerne kan flye.