See du hist den Kløft saa stor
I krystallne Fjeld?
Adskilt fra den vide Jord,
Flygted hist en Sjæl. Dristig Gemsejæger stod
Paa sin Gletscher fast.
Bjerget revned ved hans Fod,
Fjeldets Panser brast.
Her er Liv, og hist er Død,
Knust er Livets Bro;
Paa den djærve Jægers Nød
Seer den Ven saa tro.
Gemsen knust i Kløften foer —
Styrtestrømmen leer:
Paa den hele vide Jord
Er ei Frelse meer.
Røsten flyver hid og did:
See, saa høit jeg kom;
Bring den Sjælesørger hid,
Lad ham bede from!
See, jeg staaer, hvor Ingen stod.
Sprang fra Verden bort,
Springet koster Liv og Blod,
Her jeg tover kort.
Dybet ei mig favne skal,
Ei den gustne Søe;
Frisk med lystig Jægerknald,
Gaaer jeg fra mit Slot.
Jægeren staaer høit paa Fjeld,
Hører Fredens Røst;
Riflen knalder, og hans Sjæl
Flyer fra frie Bryst.