Vilde er dine Fjelde og golde,
Du iiskronte Kæmpe blandt Bjerge!
Luer Liv under Stenen den kolde?
Boer i Fjeldets Hal mellem Gnomer og Dværge,
Mægtige Trolde?
Eller vandrer min Fod
Over Liget det store.
Hvor Livet Naturens Hjerte forlod.
Og Opholdelsens Aander henføre?
— Paa Jordens Beenrad jeg gaaer,
Paa dens Kæmpeknokler, forstenet af Ælde,
Ingen Livets Spire fremstaaer,
Ingen Fugl sin Vinge udslaaer —
Der er taus mellem Dødens Fjelde.