Vuggesang
[Tilegnet Frue H. L*****.]
[Tilegnet Frue H. L*****.]
Könnte die Menschheit nicht selber sich machen zu sich selber, so wäre sie eben kein lebendiges Leben.
Fichte.
Fred med din lykkelige Hvile,
Fred, Spæde! med din Morgenblund!
I Drømme Engle til dig smile!
Du see dem i din Uskyldsstund!
Og kan i Vuggen du fornemme
En Skiæbnens Røst i Sangens Lyd,
Da viid, det er en Moderstemme,
Som nynner blidt din Fremtids Fryd.
Af Intet, Spæde! er du vorden
En Spire til et Menneske,
Det største, skjønneste paa Jorden,
Guddommens eget Billede;
En herlig Gave er dig givet,
Bevidstløs fro du nyder den:
Paa Jordens Kreds dens Navn er — Livet,
Men Evighed i Himmelen.
Snart skal du Livets Gode kjende,
Og Jordens store Under see,
See Lamperne foroven brænde,
See Alt hernede — levende.
Og hver en Skabning dig skal møde,
Som Adam i hans Paradiis,
Og saligt skal dit Hjerte gløde,
Som hans, og vidne: Gud var viis.
Dog ei som han skal du fremtræde
Aleene paa den dunkle Jord,
Som han ei om en Slægtning lede;
I tusind Brødres Kreds du staaer.
Men Paradiset er ei mere,
Det svandt med vor Uskyldighed,
Og du skal mange Byrder bære,
Og nyde i dit Ansigts Sved.
Ja Engelen med Sværdets Flammer
End for vort tabte Eden staaer,
Og gjennem megen Nød og Jammer
Først Veien til det Bedre gaaer;
Dog skal du ei paa den forsage,
Men modig rydde Tidslerne,
Og saae, og vente Høstens Dage,
Og vente Kundskabsfrugterne.
Og har du kun et aabent Øye,
Og følsomt Hjerte i dit Bryst,
Og kan du see det Skjønne, Høye,
Og hører du Naturens Røst;
Da er du god, og du skal vandre
Tilfreds og glad den tunge Gang,
I Fred med Gud, dig selv, og Andre,
Og værdig første Skabnings Rang,
Og kraftfuld skal din Haand opbygge
Dig selv et Paradiis paa ny,
Hvor under Kundskabstræets Skygge
Du viis og god og from kan tye;
Og Livets Træ nyt Løv skal skyde,
Og række gyldne Frugt dig hen,
Og du skal Frugterne afbryde,
Og juble, — leve evigen.