Troen
[Sonett.]
[Sonett.]
Siig mig du, som kjender Kjærlighed!
Hvad gjør Elskende saa lykkelige?
Hvi kan deres Aand saa modig stige
Over Jorden og dens Usselhed?
Hvi kan de med rolig Sjælefred
Høre tryg hvad Avinds Læber sige,
Troe sig store, mægtige, og rige,
Skjøndt de selv dog modsat Sandhed veed?
— O! vor Viden nytter ingensinde:
Troe gjør, salig, som der skrevet staaer,
Og ved Pigens Hjerte — Alt man troer.
Vidste jeg du elsked mig, Selinde!
Var jeg rig og mægtig, god og stor;
Thi jeg troede, — troede Alt i Blinde.