Rosen
[Efter Voß.]
[Efter Voß.]
Med Purpurdragt i Lundens Fred
En Rose stod ved Sølverbred,
I grønnen Slør halv hyllet;
I Engen rasled Zephirs Fjed,
Han ilede til Rosen ned,
Af fyrig Ild did tryllet;
Til Kys han elskovsvild nedsteg,
Men Green og Blomst for Kysset veeg:
Den Roselil var bange.
Snart fatted Vaarens lette Søn
Hvad Feilen var, og kom i Løn,
I Vovers Skjød blidt vugged:
Lidt ængstlig, o! men trylleskjøn
Saae Rosen Vaarens muntre Søn,
Og huld til Kys sig bukked.
O! qvad han, himmelsk er din Duft,
Og tumled sig i Bølgeluft,
Og aanded Elskovs Fylde.
* * *
O Pige, søde Pige! du
Min Fryd fra Mødets første Nu!
Mit Haab til Scenen ender!
Som Rosen, Pige! stander du
I Uskylds blide Slør endnu,
Og ei din Ynde kjender.
O ! naar din Sanger elskovsfuld
Til Kys sig nærmer, gjæk ham huld!
Kun Pige! — ei for længe.