Eensomt Landliv(i Frascati)Fjorten Dage gaaer jeg eneHer ved Tusculums Ruiner,Aander Foraarsluft paa Bjerget,Plukker Blomster trindt i Dalen,Standser tidt ved Skovkapellet,Hvor Madonnas Billed staaer.Her er Ingen, som mig kjender;Her er Ingen, som mig elsker;Hvem skal jeg de Blomster bringeHvo skal kjærlig dem bevare,Og til hvem skal EremittenI sit Modersmaal her tale —Og til hvem skal han fortroligBlomst og Sang og Suk indvie —Smiled du ei, Himmeldronning!Fra dit Billed i KapelletFromt til Blomst og Sang og Suk?Glemte kun ei CatholikenGuddomssønnen for hans Moder,Barnligt Sværmerie jeg kundeHer misunde Børn og Qvinder,Som hver Morgen og hver AftenKnæle fromt med Blomst og KrandseVed Madonnas Skovkapel.Kjærlig selv i hendes BilledSeer jeg helligst Qvindehøihed,Hvor tidt Protestanten haanligGaaer med kolde Smiil forbi.