Den lille Hex
(Et Bysagn).
(Et Bysagn).
I Fattigskolen spinde saamange Piger smaae;
Den mindste af dem Alle meest Spas kan finde paa.
Naar Læremo’er er ude, hun tusind Løier veed;
Paa hele Huset vender hun lystig op og ned.
En Dag hun leer og springer: "Har I nu Lyst dertil.
Skal alle vore Rokkehjul sig dreie som jeg vil;
Paa eengang skal de dandse." — "O ja, o ja!" — "Saa spring!"
Strax snurred alle Rokkehjul sig lystelig omkring.
Det glæder de Smaapiger; en Stund de see derpaa.
Nu knirker Læremoders Dør. "Nu alle Hjul skal staae!’.
Flux alle Hjul staae stille. Ind Læremoder treen.
Kjønt ordentlig hver Pige sad atter ved sin Teen;
Men alle saae forbavset til Hexen blandt de Smaae:
(Hun af sin Moster lærte den lille Konst, de saae).
Fra Skolen gaaer Smaapigen til Fostermoders Huus;
Der sysler gammel Snedkersvend med daglig Finkel-Ruus.
Naar Barnet leer og synger, er gamle Snedker vred:
Tidt efter lille Pige han Høvl og Hammer smed.
Gik mindste Potte sønder, blev fattig Kone slem;
Med Kjeppen slaaer hun Barnet, naar Sult det driver hjem.
En Dag den muntre Spasfugl i Døren stille staaer;
Sært over lille Ansigt et bittert Smiil der gaaer:
I Fostermoders Hænder er Kjeppen alt beredt;
Vildt Svenden svinger Kruset; han dybt deri har seet.
Den lille Piges Øie var venligt før og mildt;
Endnu det smiler lystigt, men gnistrer trodsig vildt:
"Hver Dag det bliver værre; nu er det alt for galt;
Skal Kjep og Kruus dog dandse — saa lad det dandse Alt!"
Knap Ordet er udfløiet — saa dandser Kjep og Kruus
Med Høvl og Bord og Bænke og med det hele Huus.
Med Gryder dandse Potter paa Gulv en Trolddomsdands;
Det er som Svend og Qvinde skal gaae fra Vid og Sands.
I Døren staaer den Lille; heelt lystelig Hun leer:
Blandt Potter og blandt Gryder hun Svenden rase seer.
Den gamle Kone tripper og raaber Ak og Vee!
Tilsidst dog Barnet ynkes og holder op at lee.
"Staa stille nu!" hun byder og hvisker lønligt Ord;
Men lige lystigt dandser end Høvl og Stol og Bord;
Med Potter og med Gryder gaaer Dandsen end fuldsært.
(Kun Rokkehjul at standse har Moster Barnet lært;
Vel andre Ting i Verden hun tvinge kan til Hop,
Men — nu hun først det mærker — ei til at holde op).
Forfærdet selv hun flygter; men Dandsen bliver ved:
De Potter med de Gryder ad Trappen dandse ned.
Med Saug og Høvl og Øxe, med Bænk og Stol og Bord
Gaaer Dandsen ud paa Gaden blandt Folkestimlen stor.
Man korser sig og gruer; man skriger og man leer;
Man veed ei hvad man tænker; man troer ei hvad man seer.
Selv Politibetjenten, den stærke Rettens Mand,
Ei alt det gale Værktøi kan prygle til Forstand.
Begynder først det Døde paa egne Been at gaae,
Det selv sin Grav maa søge og selv sig sønderslaae.
Den lille Hex ret aldrig i Verden hexer meer:
Naar Rokkehjulet snurrer, ad barnlig Søsg hun leer;
Men seer hun sorte Gryde, som Mine gjør til Hop,
Med Gru hun mindes Dandsen — som ei vil holde op.