Velkomstsang
(Til mine Venner Dr. Estrup og Dr. Schouw ved deres Hjemkomst fra Italien 1820).
(Til mine Venner Dr. Estrup og Dr. Schouw ved deres Hjemkomst fra Italien 1820).
Vær hilset her, hvor danske Hjerter banke,
Trofaste Æt af gamle Dan!
I Laurens Vaar var herligt at omvanke;
Men Danmark blev dog Fædreland,
Og selv i Vinterstormens Drøn
Mod Norden jubler Nordens Søn.
Har Øiet seet det Skjønneste paa Jorden,
Det Skjønnes Billed ei forgaaer;
Det Bedste søger Sjælen dog i Norden,
Hvor tro det danske Hjerte slaaer;
Her møder Eder Fædres Aand
Med danske Venners Broderhaand.
Velkommen du, som Aandens Veie spored
I fjerne Tiders dunkle Skrift!
Guldgrubens Møe, som du har Troskab svoret,
Er riig paa gyldne Storbedrift;
Hun følge dig paa Fædres Spor
Til Lys i Gruberne mod Nord!
Og du, som Himmelziffrene udtyder
I Blomstens Billedskrift paa Jord!
Dig stille Livets gyldne Væld udflyder,
Hvor Jordens Blomsterdronning boer.
Hun boer og paa den danske Strand
Og moder dig i Fædres Land.
Vær hilset, Brødre, hilset og omfavnet
I danske Brødres gamle Lag!
Hvad Flygtningen i Sydens Vaar har savnet,
Ham skjænker Nordens Vinterdag.
Du, som dit Nord ei glemme kan,
Vær hilset i dit Fædreland!