Herlige Nord-Kæmpeold, fuldriigt paa Minder og Frasagn!
Hvad du drømte og saae, blev Aartusinders Arv .
Ei du i Klipperne blot indgrov dine Evigheds-Runer —
Dybt du i Slægternes Sjæl Ildbilledskriften indgrov.
Hvad der i dybeste Rod heelt mægtigt sig rørte og leved,
Lever i Blad og i Green, hvælver end Kronen mod Skye.
Barndomsminder har Røst, som mægtig kan Oldingen røre;
Rigt af Mindernes Væld evige Ungdom udrandt.
Folkeaands-Livet ei døer, hvor alt det i Vuggen har sjunget;
Slumrer det ogsaa en Stund, synker det skindød i Grav —
Barndomsdrømmenes Sang som Gjenlyd udtoner fra Graven,
Sprænger dog Dødningens Steen — vækker den gjenfødte Aand.