Dagen gaaer med raske Fjed:
Dagens Børn maae ile.
Aftenrøden bringer Fred,
Nattens Stjerner Hvile.
Lykken gjækker Store, Smaa,
Leger med Guldtærning.
Lykkeligst at hvile paa
Er fuldendte Gjerning.
Lidt dog Store, mindre Smaa
Kan tilgavns fuldbringe;
Villien seer vor Herre paa,
Giver Kraften Vinge.
Lykkens lunefulde Spil
Leger ei med Sjæle:
Alting føies som Gud vil —
Her er trygt at dvæle.
Blomst skal bære Frugt engang,
Høst skal følge Sommer.
Dag er ei saa travl og lang,
Aftenstund dog kommer.
Lad ved Dag kun op og ned
Lykkens Tærning rulle!
Fandt ved Qvel kun Sjælen Fred,
Gik det som det skulde.