Småborgerlivaf „Familietvist”Som en sang af „En søndag på Amager”Vid, vi bo i samme gårdog i stuen bægge,kun en gang — De nok forstår —skiller vore vægge.Denne nærhed havde jovist gener’t så mangen,her dog hvert et hjærte frohopped over gangen.Ja, det gik så grumme godt,vi var som to svogre,hvad man mangled, stort og småt,lånte man der ovre.Og var dagens slid forbi,hvor blev den belønnet!ved rambus og lotteriaftnen vi forskønned.Konerne holdt fælles tugti de tvende riger,de fra vindvet passed smuktpå hinandens piger.Vore børn blev kærester,o, det var en gammen!både ribs og kirsebærsyltede vi sammen.Daglig vi ved vor avisverdens gang studered;ja det var et paradis,nu er det spoleret.Siger De, hvi båndet brast —ak, hvor kan De spørge?hvor er det, som kan stå fastanno ott’ og fyrge?