Professorens rejseaf „Feriegæsterne”Som: Hr. Adelbrand han riderTil alle verdens kanterhan dristig sig begav,han red på elefanter —nej der faldt han nok af;men vide gik hans banetil hest, i vogn og kane —og pr. telegraf.Han stod, hvor Rhinen spillermed Svejtserklipper boldt,men tabte sine briller,da ned han skued stolt.Og stokblind løb nu mandenimod sankt Gotthard panden,men Gotthard — han holdt.Han løfted vandringsstavenog over bjærget skred;han kravled op på mavenog gled på ryggen ned.Sin frakke slemt han flåde,men dog Italien nådeog paven, du véd.Han stadigt smurte hælefem hele år i træk,til Tyrken selv den fæle,han vovede sig kæk.I havet hist, det sorte,han vaskede sin skjorte,så blev den som blæk.Men så i karrierehan løb til Tydskland hen;ja der stod han i læresom floskelmagersvend.Han pakked sine bylterog kom så hjem på styltertil Danmark igen.