Til C. Ploug
paa hans Studenterjubilæum 1854
paa hans Studenterjubilæum 1854
Mel. Vi Sømænd gjør ej mange Ord
Mel. Vi Sømænd gjør ej mange Ord
Da Lyren lagdes i din Haand
hist under Linde-Kroner,
da kvad du om vort Broderbaand
i ny og stærke Toner:
du hilsed i dens Morgenskjær
den Dag, der skulde vorde,
og skabte ved din Sang en Hær
af den latinske Horde.
De lærde Svende strømmed til
fra Byens fjerne Kroge,
og stærkt begyndte ved dit Spil
det unge Blod at koge;
hver Haabets Green sprang ud igjen,
selv den der fast var vissen,
og kjækt de drog til Storværk hen,
men altid du i Spidsen.
Ja det var Storværk, da du sang
os ud paa Østresaltet,
og let vi over Kløften sprang,
som Sekler havde spaltet;
da du gik frem paa Fyrisval
og slog med Ord og Sange,
saa det gav Lyd fra Dal til Dal,
og Czaren selv blev bange.
Nu falder Kampen mere tung
i Hverdagslivets Kvide,
dog end du stander kjæk og ung
og trofast ved vor Side.
Snart du som for i Toners Strøm
paa Ynglingshjertet banker,
snart former du Studentens Drøm
til pandserklædte Tanker.
Tak, Broder, som af Aandens Høst
saa gavmild os beværted,
for Ordets Kraft, for Sangens Lyst,
men først og sidst for Hjertet!
Hav Tak for Aarene, hvis Hær
i Kveld til Hvile ganger,
og end i femogtyve vær
vor Høvding og vor Sanger!