Vrøvl og Sandhed
(1892)
(1892)
Slutningssangen af «Stegekjælderen»
Slutningssangen af «Stegekjælderen»
Bellmansk Melodi
Bellmansk Melodi
Helge var en Gang det spaaet,
at han skulde Astrid ha’,
men slet ingen troede paa’et,
og han lo dera’.
Hun sang i Skyen
blandt landlige Damer,
han hang i Byen
ved Ibsenske Dramer,
og mellem begge laa
et Havdybs mørke Blaa.
Første Møde, som de fanger,
er paa Christian Winthers Vej,
men den gamle Elskovssanger
fanged dem dog ej.
De beholdt Forstanden,
og den er lidt kræsen;
han rynked Panden,
og hun trak paa Næsen,
og dermed var de kvit
og drog saa hver til sit.
Næste Møde bedre lyktes,
det var tæt ved Egevang,
Solen tyste, Jorden smyktes,
Nattergalen sang.
Kneben nu Pladsen
var paa Bojsensminde,
tæt sluttet Massen
sig sammen derinde,
al Kulde maatte dø,
nu var det rigtig Tø.
Tredje Møde — samme Scene,
men det er i Efterhøst,
de gaar ud en Aften ene,
sagtens blot til Lyst.
Er det en Gaade,
hvad Vej de mon følge,
Maalet, de naaede,
dog ej lod sig dølge:
Som to de udgaaet var,
men hjemkom som et Par.
Helge fyldte Ringsted bladet
med hvad Folket læse gad,
Astrid fyldte Sulefadet
med den jydske Mad.
Men over Sletter
og Belterne tvende
tusend Billetter
sig krydser behænde;
det koster lidt Papir,
men Bladet frit det gi’r.
Slutningsmødet er oprundet,
ej de skilles mer paa Jord,
men min Tanke hen har fundet
til det første Ord.
Tidt naar en Sag man
som Sandhed vil gavne,
skuer en Dag man
i Vrøvlet den havne;
men omvendt her jeg fandt,
at Vrøvl kan blive sandt.
Lad de kloge Vrøvlet laste,
det hos mig har ingen Rang,
selv om dermed de forkaste
ogsaa denne Sang.
Men naar som her det
til Sandhed forvandles,
stiger i Værd det
og bør pænt behandles,
og derfor ogsaa kom
en Vise nu derom.