I. Vi altid dig elsked, livsalige Fred!
(1885)
(1885)
Mel.: Vi alle dig elske, livsalige Fred
Mel.: Vi alle dig elske, livsalige Fred
Vi altid dig elsked, livsalige Fred!
Vi gruer for Strid og Spektakler,
vi gjerne har svært ved at komme paa Gled
og levede helst af Mirakler,
vor Tunge er blød,
vor Søvn er sød,
tidt vaktes vi først ved den haarde Nød.
Det menneskefjendske vi daarlig forstaar,
vi finder det rart: at behage;
vi tager med Tak mod de Smil, som vi faar,
og gi’r dem saa villig tilbage;
men kom man for nær
hvem vi fik kjær,
saa fandt vi dog gjerne tilsidst vort Sværd.
Vor Frihed ej vandtes i blodige Slag,
vi kjøbte den ej som en Sejer,
den sank i vor Favn paa en lykkelig Dag
som Flaget, der over os vajer;
den Skyerne brød
som Morgenrød,
vi sælger den ej, hvad man end os bød.
Og kommer saa I, for hvem ret bliver krumt,
og vil os af Haanden den liste,
saa vid, at vort Folk vel paa Rænker er dumt,
men hader dem mer, end de fleste,
og hvor det fandt Spor
af Leg med Ord,
det sikkert ej længer paa Munden tror.
I mener, dets Harme vil snart blive kold,
det fredsælle Folk la’r sig tvinge,
men tro holde Stand paa en gjennemskudt Vold,
dertil var det aldrig saa ringe;
at staa paa sin Ret
og slutte tæt,
deraf det ej bliver saa hurtigt træt.
Nu samler i Flok det den truende Nød,
og sluttet det venter paa Resten,
men tumles der alt, som vor Grundlov var død,
der bli’r dog nok Ende paa Blæsten;
her staa vi dog kun
paa Lovens Grund
og har end et Leve for den i Mund.