Jens Christian Hostrup (1818–92)

Er vor Trældomstid forbi,

er det sandt, at vi blev fri,

|: Danmarks Folk, fra Strand til Strand,

raader selv i eget Land. :|

Enkelt Mand og enkelt Slægt

faar kun med de andre Vægt,

|: om vort Værn og ved vort Fad

maa vi alle hjælpes ad. :|

Enes vi, saa har vi Fest,

Fred os altid huer bedst;

|: strides vi om stort og smaat

det kan være nok saa godt. :|

Kampen bær det rette frem,

Kampen styrker hvert et Lem,

|: blot den staar bag Lovens Hegn,

er der ingen Ting i Vej’n. :|

Lige Vilkaar er dens Krav,

lige Ret for høj og lav;

|: Tiden gaar, og den har Hast,

men vor Grundlov skal staa fast. :|

Aldrig Leg med Lovens Ord,

aldrig Trumf i Folkets Bord,

|: aldrig Trods paa Magt og Rang

fanger Sejr i Dannevang. :|

Danske Folk! er end du blødt,

her skal ses, at du staar støt;

|: aldrig du, af Kampen træt,

sælge vil din Frimandsret. :|