Jens Christian Hostrup (1818–92)

Mægtige Rasmussen!

Arentzen! Kanariis! og du

ufødte Asmussen!¹

hører mig nu.

Bring til min Præstegaard

Tæpper af Uld,

Hamp eller Hestehaar,

saa faar I Guld.

Vid, at min Frue fin,

hun, som mit Hjerte fanget har,

bruger til Stue sin

et Exemplar,

et af de bedste

for kuldesygt Blod,

hvor hun kan fæste

sin Dronningefod.

Vis eders Færdighed,

rul alle Pakker op paa Stand,

hans Velærværdighed

vente ej kan.

Farven og Tegningen

vælger hun frit,

gi’ mig saa Regningen,

saa faar hver sit.